290 / 364
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
235
i Svang i Gejstligheden saavel som i Folkene, og
Povl Heliessøn
var en Refor
mernes Talsm and, som svang Svøben med al sin Veltalenheds Styrke; dog vilde
han holde sig paa Kirkens gamle Grund. Men andre af hans Medarbejdere gik
videre, og bland t Kollegiets Lærere træffer vi Folk som Hollænderen
Frans
Vormordssøn,
der senere blev den første lutherske Superintendent eller Biskop i
Lund, Peder Laurenssøn, der blev Lektor ved den lutherske Præsteskole i Malmø,
og Anders Liung, senere luthersk Sognepræst og Provst i Malmø.
Ikke alene Befolkningen, men ogsaa Christiern II selv havde i de Aar en
stærk Heldning mod Luthers Reformation, og i 1520 ønskede Kongen at faa
indkaldt Lærere fra W ittenberg til Københavns Universitet efter Samraad med
Luther og Melanchton, De udpegede var
Mathias Gabler,
som blev Professor
i Græsk og Præsten
M artin Reinhard,
der ganske vist ikke fik noget Embede,
men som i Fasten 1521 forsøgte sig som Prædikant i St. Nicolai Kirke. Hans
for mange uforstaaelige tyske Sprog, hans heftige Fagter og grimaserende Mine
spil virkede dog saa komisk paa de tilstrømmende Tilhørerskarer, at Kannikerne
fik et let Spil ved at lade en ung M and, som kunde efterabe ham, optræde
forskellige Steder i Byen. M artin Reinhard blev derved i den Grad latterlig
gjort, at han m aatte ophøre med sin Prædiken.
Biskop
Lage Urne
havde dog faaet en utryg Fornemmelse af, at Kirkens Stil
ling vaklede overfor Tidens Strømninger, og at Kollegiatkirken, Vor Frue Kirke,
der besøgtes af store Menneskemængder led af Mangel paa Kanniker, og han
oprettede med den Motivering et nyt Præbende,
Ledøje Præbende
paa Ledøje
og Smørum Kirker. Den Kannik, som blev dettes Indehaver, skulde have de aka
demiske G rader og forpligtes til at forelæse ved Universitetet, men han skulde
nu og da ogsaa prædike for Folket.16)
Poul Heliessøns
Virketid ved Karmeliternes Kollegium blev kun kort. Hans
Følelser for Kongen blev, maaske særlig efter Kongens Fremfærd i Sverige og
ved Diderik Slaghecks Indtrængen som Biskop og Ærkebiskop, stedse mere bitre,
og han fremsatte skriftlig og mundtlig de bedskeste Udtalelser.
29. August 1522, St. Johannes Halshuggelsesdag, holdt han i Slotskapellet
en Prædiken imod Kongen over Teksten Herodes og hans Bolerske Herodias
Grusomhed, som han udviklede saaledes, at Kongens onde Handlinger havde
deres Rod og Udspring i hans mod Guds Lov stridende Forhold til Dyveke.
Herover blev Kongen saa forbitret, at han Ugedagen derefter fratog Kar-
meliterordenen
St. Jørgens Gaard.
Og kort T id efter rømte Poul Heliessøn fra
Byen.17)
Men Kongen havde endnu Lyst til at fortsætte, og han lod M artin Rein-
10) A.P. N r. 4307. B jørn K o rn eru p . V or F ru e K . og M . H ist. p. 199.
17) H . J. H elm s. V alkend orfs K oil. H ist. p. 1 9 ffg .
1