287 / 364
232
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I
Dronning
Elisabet,
der var kommen til
Nykøbing
Slot paa Falster. De rejste
videre til
København,
og blev 1. April modtaget af Kongen i den store Sal i
Graabrødre Kloster,
hvor Herberstain fremførte sit Budskab. Kongen erklærede,
at han vilde have Betænkningstid til Svaret. E fter at Sendebudene havde spist
M iddag i deres Herberge, blev de tilsagt til Møde paa Slottet hos Dronningen.
Senere fortsattes Forhandlingerne i nogen T id med Kongen, som gav undvigende
Svar og rent ud nægtede at give bindende Tilsagn. Dronningens danske Hof-
mesterinde, Fru
Anne Meinstrup,
Holger Rosenkrans Enke, støttede til Kon
gens Forbitrelse Nederlænderne med kraftige Indsigelser, men intet hjalp. Kon
gen sendte endogsaa Dronningens nederlandske Ho f
damer tilbage til Bryssel med Sendebudene.11)
Allerede 30. M arts 1516, Dagen før det første
Møde med Herberstain, havde Kongen foretaget et
Mageskifte med
Mogens Giøe,
ved hvilket denne
overlod Kongen sin Gaard, M atr. Nr. 11/1689 Fr.
Kv. paa det østlige H jørne af Amagertorv og Lille
Helliggeiststræde (Niels Hemmingsensgade) som
Bolig for
Dyveke
og
Sigbrit,
og i Stedet modtog den kongelige Bryggergaard
M atr. Nr. 57/1689 Kbm . Kv. paa Nordsiden af Østergade, um iddelbart inden
for Øster Port.12)
Den samtidige Historieskriver
Svaning
fortæller, at han som Dreng paa sin
Vej til Vor Frue Skole ofte saa Kongens Følge, som bestod af Mænd af Rigets
første Familier, staa uden for Sigbrits Port i Regn og Slud eller i den strengeste
Vinterkulde, medens de ventede paa Kongen, som raadslog med Sigbrit, og ingen
havde Mod til at søge Ly, hvor h aard t Vejret end var.13)
Snart efter hændte det, at Slotsskriveren paa Københavns Slot,
Hans Faa-
borg,
blev fængslet for Underslæb. Tidligere havde han været vel lidt af Kongen,
men da han følte sig sikker pa a Kongens Gunst, og derfor tog sig altfor store
Friheder, fornærmede han mange, især Slotshøvedsmanden
Torbern Oxe,
som
var særlig gode Venner med Dyveke. H un hadede derimod Skriveren, og dette
bragte ham i Ulykke. 10. November 1516 blev han hængt i Galgen.
Siden blev det berettet, at der om N atten viste sig et klart Lys over G a lg en ;
Kongen følte sig derved overtydet om, at Hans Faaborg havde været uskyldig,
og lod Liget jorde paa Vor Frue K irkegaard. M an sagde, at
ogsaa Dyvekefølte
Samvittighedsnag over at have voldt hans Død.
Næste Sommer blev
Dyveke
syg og døde pludseligt. Folk talte om, at
Torbern
11) A llen. D e tre nord. R . H . I I p. 303 ffg.
12) K bh . G. N r. 153 30. M arts 1516. R .A . jfr. K .D . I I N r. 215.
13) A llen. D e tre nord. R . H . I I
p.
328.
j'1
Fig. 56.
Sigbrits H aan d sk rift.