294 / 364
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n 11
239
Anbefalingsskrivelser, men der kom først Gang i Arbejdet, da Dronning
Elisa-
bet
11. M arts 1516 skrev et Brev, hvori hun opfordrede alle sine Undersaatter
til at yde Bidrag til Fuldførelsen af det
St. Anne Kapel
og
Gæstehus,
som han
havde begyndt at bygge, og for hvilket femten Kardinaler i Rom og alle Lan
dets Biskopper, hver i sit Stift skriftlig havde givet Aflad og Anbefaling.24) Samme
Aar, 8. Juni, tog Pave
Leo X
Fattighospitalet St. Anne nær ved Københavns
By i sin Beskyttelse og anbefalede Ærkebiskoppen af Lund, Biskoppen af
Roskilde og Dekanen ved Vor Frue Kirke, som vistnok havde givet Grunden til
Hospitalet, at skaffe Claus Denne Ret mod nogle „Urettens Sønner“, som havde
forsøgt at angribe Hospitalets Ejendomsret.25) Til Hospitalets Underhold ud
sendtes St. Anne Bud for at indsamle Almisser overalt i de nordiske Riger.
Det nye Hospital blev bygget i Nærheden af den Stendæmning, som laa
ud for Frederiks Hospital i Amaliegade, og fra hvilken Overfarten til Malmø
fand t Sted, og det synes som om Dæmningen fik sit Navn
St. Anne Bro
efter
Hospitalet.
I Slutningen af Christiern IF s Regering faldt Claus Denne i Kongens
Unaade, og han flygtede da selv tilligemed alle de Syge til Eskildstorp i
Smaaland.
I disse T ider, nøjagtigt 20. November 1516, blev det vedtaget af Borgmestre
og R aad, a t frem tidig skulde ingen
Raadm and
„gøre Raadmandskost“, d. v. s.
betale Gildemad ved sin Indtræden i Raadmændenes Lav, men i Stedet skal
han give 20 Mk. i Bøssen og derefter være „particeps“, Lavsbroder, lige med
de andre. Sagen er den, siger Raadet, at den yngste R aadm and skal staa ligesaa
stor Fare, baade med Sjæl, Gods og Penninge, som den ældste, og det er ikke
for Gunst eller Gave, men n aar R aadet vil have nogen Kost eller Kollats sam
men, da skal det tages af Bøssen.26)
Som tidligere nævnt, skulde det i 1515 berammede
Fredsmøde
mellem Sve
rige og D anm ark afholdes i
Halmstad
ved Kyndelmissetid, 2. Februar 1517,
men Forholdet mellem Rigerne var allerede forinden Mødet saa spændt, at der
ikke var nogen Udsigt til Forstaaelse. I Løbet af Vinteren havde Kongen ladet
Arbejdet med Flaadens Udrustning paa Bremerholm gaa for fuld Kraft, og
han havde søgt at købe nye Skibe i Holland. I Janu ar forkyndte han den
gamle Ledingspligt pa a Sjællandsfar Landsting i Ringsted, og han forordnede
Strandvagt paa Kysterne.
Da Forhandlingerne i Halm stad var glippede, indkaldtes 29. Marts en
Herredag i
Kalundborg,
paa hvilken Rigsraadet efter kraftig Paavirkning fra
24) R ø rdam . K bh . K . og K l. p. 346 ffg.
25) K .D . IV N r. 346.
2G) K .D . I N r. 192 p. 266.