KøbenhavnsHistorieOgTopografi

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I I

241

Mogens Bille og viste sin Dygtighed ved at kaste dem begge af Sadlen. De frem

mede Sendebud, som deltog i Højtideligheden havde frit Ophold i deres H er

berger og blev under Paukers og Basuners Lyd ført til Slottet med Herolder

ridende foran og med stort og pragtfu ldt Følge af Kongens Hofsinder. De blev

modtagne i Slottets Riddersal af Kongen i hele Rigsraadets Nærværelse.

Men den ejendommeligste Hændelse ved Tronarvingens Fødsel var vel

næsten, at

Sigbrit

som erfaren og lægekyndig Kvinde var til Stede ved Dron

ningens Barselseng, og at hun overtog Hvervet som Hofmesterinde og Plejemoder

for den unge Prins, Hertug Hans af Slesvig, Prins til Danm ark.31)

Alt imedens gik Forberedelserne til Sommerens Felttog deres Gang. Kon

gens Finanser var ikke gode, og den længst forfaldne Medgift fra Bryssel ude

blev. Aktive Forbundsfæller var ikke til at faa.

De danske Ledingsmænd var kun faa i Tallet og i det hele af ringe Værd,

mest løst Fattigfolk, Pebersvende og Sildekarle. Ved Udgangen af Marts havde

Kongen 5000 gode tyske Knægte samlede i

København.

Tallet forøgedes efter-

haanden, men Kvaliteten af de senere hvervede var ikke saa god, idet Kongen

kun kunde byde 3 Gylden i maanedlig Sold i Stedet for de sædvanlige 4. Han

søgte derfor at faa 1000 Bjergskotter, men dette mislykkedes foreløbig.

I Begyndelsen af Jun i var Udrustningen endt og alt klart til Afsejling. For

at forøge Flaadens Skibstal havde Kongen beslaglagt flere hollandske Skibe,

hvis Skippere fik Løfte om livsvarig Toldfrihed i danske Farvande, og han

fik derved mindst 80 Førselsskibe med deres Besætning til Raadighed til Over

førslen af 300 adelige Ryttere, 1000 danske Ledingsmænd, henved 10.000 tyske

Lejetropper sam t Hærens Arbejdsfolk og Tros. Kongen deltog selv i Togtet, og

29. Juli kunde han slaa Lejr udenfor Stockholm.

Belejringen forløb ikke godt for den danske Hær. Det kneb med Provian

ten, og de tyske Knægte, om hvem allerede den preussiske Sendemand i Køben

havn havde sagt, at de fortjente at blive hængt, var delvis upaalidelige og Over

løbere, og Kongen m aatte indlade sig i frugtesløse Forhandlinger med

Sten

Sture.

2. Oktober opsagde Kongen Freden, men tilbageholdt troløst de Gidsler,

som Sten Sture havde stillet, og sejlede med dem om Bord hjem over. Allerede

før 12. Oktober var han igen vendt tilbage til Københavns Slot. )

Trods det uheldige Udfald af Togtet blev Krigen mod Sverige ingenlunde

standset, og i Løbet af Vinteren samlede Kongen nye T ropper i

København.

H an gjorde store Anstrengelser for at inddrive sin Medgift33) og for at faa H er

tuginde Margrete af

Burgund til

at stille 6

fuldt udrustede Krigsskibe til h

31) A llen. D e tre no rd. R. H ist. II p. 195, 228, 329.

32) A llen. D e tre nord. R. H ist. II p. 495 ffg.

33) A llen. D e tre nord. R. H ist. I I I a p. 96 ffg.

K øbenhavns H istorie

Bd. I