K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
255
gen skulde sende Skyts fra Lejren til Stranden ovenfor St. Anne Bro, saa at
Farvandet kunde holdes under Ild .6)
Kongen vilde ogsaa have Hæ ren betydelig forøget, og han søgte at faa
Hansestædernes Støtte til at faa flere T ropper, Skyts, Ammunition og Red=*
skaber. H an vilde bygge Jordhuse og Skanser og lægge en Grav uden om Lejren,
men først og fremmest vilde han storme Byen.7) Stæderne paa deres Side følte
ogsaa, at deres Kampm idler var utilstrækkelige, og de krævede, at Kongen skulde
skaffe dem nogle Jagter, som kunde spærre Farvandet mellem
Køge
og
Amager,
fordi de havde sendt deres Skibe til Tyskland efter Proviant.8)
Med de store Planer gik det kun langsomt.22. Juli skrev Lübeck ganske
vist til Rostock om at levere Materialier til
Havnens Forsænkning,
men 6. August
nægtede Danzig for sit Vedkommende at hjælpe Lübeckerne, og samtidig dad
lede m an i høj Grad, at Kongen tog sin Del i Byens Erobring saa lidet alvorligt.
Lübeck formanede Danzig til at gøre sin Pligt og fremhævede, at Forsvarerne
arbejdede Dag og N at for at bygge Jordhuse og Volde, og de forstærkede Byen
med K rud t og Bøsser, saa at den ikke kunde stormes med meget Folk.9)
Det varede endnu om trent 14 Dage, før m an forsøgte at udføre Spærrin
gen, men det mislykkedes. En Meddelelse af 26. August til Kong Ghristierns
Søster, Markgrevinde Elisabet af Brandenburg beretter, at Lübeckerne havde
gjort Forsøg paa at sænke 4 store Skibe, men Københavnerne havde erobret
dem med deres Jagter og havde ført dem ind i Havnen. Ialt havde de kapret
henved 60 Skuder med Proviant og tog daglig flere. Med det fortrinlige Skyts,
som var opstillet paa Vor Frue T aarn , gjorde Forsvarerne stor Skade i Søen og
i Lejren. To eller tre T im er daglig drev de deres Køer paa Græs indtil et Arm
brøstskud fra Gravene, og hidtil havde ingen Fjende vovet at tage dem.
Køben
havn
holdt daglig Forbindelse med
Malmø,
som ogsaa kæmpede for Kong
Christiern, ved H jæ lp af 8 Jagter, der tilføjede Hansestæderne stor Skade, bl. a.
ved at erobre deres Proviant. Høvedsmændene i København støbte Bøsser
(K anoner) og lod mønte Penge paa
Vingaarden,
som derefter i nogle Aar hed
Møntergaarden.
De jagede H arer paa Amager og havde stedse nok af tysk 01
og Rhinskvin, som de tog fra Lübeckerne.
Københavnerne kunde ofte kaste Brandbomber ud i Lejren, hvor der kun var
1500 Knægte og ligesaa mange Ryttere, som alle led saa meget af Lus og Fluer,
at de bedste af Knægtene rømte fra Lejren til Byen.10)
G)
H .R . I I I R. V I I I N r. 600.
7)
H .R . I I I R.V I I N r. 450. K .D . I N r. 219.
8)
H .R . I I I R. V I I I N r. 534.
9)
H .R . I I I R. V I I I N r. 497. 526. 527.
10)
H .R . I I I R. V I I I N r. 545. 554. K .D . I N r. 220.