316 / 364
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
261
Det nye Venskabsforhold mellem den danske Konge og Hansestæderne fik
ikke alene sit Udslag ved deres Sendebuds Placering ved Kroningsfesten, men
Kongen formanede ogsaa Borgerne til at vise sig imødekommende overfor dem,
som havde støttet R iget i den lange Fejde. „Thi al den Stund Kongen, Rigerne,
Hertugdømmerne og Hansestæderne holder sammen, er de mægtige, men skilles
de bliver de svage“ . Dermed var Grundtonen givet for Kongens Forhandlinger
med Stæderne.
De lybske Sendebude boede i det
lybske Herberge
paa
Amager Torv
(M atr.
Nr. 8/1689 Fr. K v .), og Møderne blev sædvanlig afholdt i Refektoriet i
Hellig-
aands Kloster,
n aar de ikke skete i Kongens Nærværelse. I saa Tilfælde benyt
tede m an en Mødesal paa
Raadhuset,
hvor vistnok ogsaa Rigsdagens Møder
jævnlig fand t Sted.
Forhandlingerne førte tilsidst til et Resultat, idet Kongen i Forbindelse med
R igsraadet 11. September 1524 udstedte et
Frihedsbrev
til
Lübeck
og de
6 ven
diske S tæder
som T ak for den Hjælp, de havde ydet ham og Riget, en H jæ lp
som han aldrig vilde glemme. Stæderne fik Bekræftelse paa alle de Friheder og
Rettigheder, som de besad tilsammen eller hver for sig, og alle kongelige Breve,
der havde været givne eller fremtidig vilde blive givne til Indskrænkning af
Rettighederne, skulde være magtesløse. Blandt andet bestemtes, at Hansestæ
derne skulde beholde deres R et til at holde
Kompagni
i
København.
I de Byer,
hvor de havde Liggere, m aatte disse drive Køb og Salg hele Aaret, ogsaa i
stykkevis Handel, ligesom de maatte sælge Salt tøndevis, og denne Handel til
kom ikke alene Købmænd, men ogsaa de Købsvende, som holdt eget Hus, Dug
og Disk. For R et til Landhandel skulde Købmændene kun betale 1 Gylden om
Aaret. Stæderne m aatte have fri Sejlads frem og tilbage, fra Øst til Vest, og fra
Nord til Syd paa alle Rigens Strømme mod at betale sædvanlig Told, og de
m aatte losse og lade i enhver Havn. Dersom Hansestæderne ønskede at udvide
disse Friheder til andre Byer, skulde de kun give Meddelelse derom inden
2 A ar.24)
Det var derimod forbundet med større Vanskeligheder at komme til Rette
med de
hollandske Stæder.
Det danske Rigsraad saa ganske klart Betydningen
af, at disse Stæder nu straks efter Krigen genoptog deres Handel og dannede
en Modvægt mod Hansestæderne i Østersøen, og R aadet havde derfor allerede
25. Jan u a r 1524 tilskrevet dem derom i Kongens Navn, skønt de først senere
m aatte indhente hans Samtykke. Raadet mente ogsaa, at m an ved en Imøde
kommenhed kunde drage de hollandske Stæder bort fra Christiern I I ’s Parti,
og bad derfor Kongen om at skaffe dem frit Lejde fra Østersøstædernes Side.
For at disse Forhold kunde ordnes, indfandt der sig Fuldmægtige fra de
24) H .R . I I I R . V I I I N r . 8 3 0 .