319 / 364
264
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
For Københavns Vedkommende var Kongen allerede begyndt at lade Bor
gerne tage fa t paa Fæstningsarbejdet, og dette Arbejde fremmedes, som der
siden skal gøres nøjere Rede for, jævnt gennem de følgende Aar. 28. September
1524 overdrog Kongen
Rosbæk Mølle,
det senere Gammel Vartov, og tillig
gende Have og Overdrev til Byen for 10 Aar, for at de skulde velvilligere og
bedre befæste København, og han tillod dem at grave to Grøfter ved
Peblinge
dammen
(d. v. s. Peblingedæmningen), og en ved S tranden samt at gøre en
D am (d. v. s. Dæmning) over
Rosbækken.34)
Hensigten hermed var a t faa V andet opstemmet i Peblingesøen og derved
ogsaa i Voldgraven, og det blev udført straks. T h i allerede 17. Februar 1525
gav Lavenes O ldermænd Borgmestre og R a ad Fuldm agt til at forhandle med
Kongen og Roskilde Biskop om, at overdrage Staden Landsbyen
Serreslev
med
tilliggende Mark, for at de bedre kunde befæste Byen. 17. Marts beder Roskilde
Biskop og Kapitel Kongen om at overlade Byen sin P art af Serreslev med T il
føjende, at i saa Fald vil de ogsaa sælge den Kirkens Part. 17. M arts og 29.
Marts anbefaler forskellige Adelsmænd Kongen at lade Byen faa den kongelige
Del. Og 9. Maj foreligger endelig Borgerskabets Ansøgning til Kongen om at
faa den kongelige Del af Serreslev til Købs til Græsgang, fordi den bedste Part
af Byens Overdrev er bleven ødelagt ved Opstemningen. For at stemme Kon
gen gunstigere vedlagde Byen en Kopi af et Brev af 3. M aj fra Søren Norby
i Landskrone om, at København skulde slutte sig til Christiern I I og Kopi af
Byens Afslag af 5. M aj derpaa,35) hvori Byen siger, at den h ar ikke lovet Kong
Christiern Troskab paa den M aade han formener, og Søren Norby „kan ikke
formode sig andet af Byen, end som den ene Uven og aabenbare Fjende for
mærker sig af den anden, som er Pil og Lod, som Uvenner og F jender plejer
at dele med hverandre, efter vor yderste M agt og Formue, som I ha r forskyldt
af stormægtigste hø jbaam e Fyrste Konning Frederik“ . Originalen til Søren
Norbys Brev havde de givet til Slotshøvedsmanden H r. Mouritz Jepssøn
Sparre.36)
Overdragelsen af Serreslev kunde saa meget desto lettere ske, fordi Kongen
havde lagt hele Københavns Omegn øde. En Optegnelse af Kong Frederiks
Kansler,
Claus Gjordssøn,
oplyser, at Slottets Birk, hvortil Serreslev hørte, og
Amager er „slet afbrændt, fordærvet og øde“, fraregnet 3 Landsbyer, rimeligvis
de fjernest fra Byen liggende, nemlig Valby, Vigerslev og Solbjerg, som er „slet
forarmede og haver in tet“ .37)
34) K .D . I N r. 231.
85) K .D . V I N r. 21. 22.
36) K .D . I N r. 233. 234. 235. 236.
37) N y D anske M ag. V I p. 292.