Previous Page  324 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 324 / 364 Next Page
Page Background

K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I

269

holdt sig i Odense, at som Belønning for den Troskab og villige Tjeneste, som

Byen havde vist ham og Riget, og fordi ikke al Tynge skulde hænge ind paa de to

Borgmestre, som derfor havde forsømt deres Næring og Bjergning, skulde Byen

frem tidig have

4 Borgmestre og 12 Raadmænd,

og at Borgmestrene skulde

væl­

ges af Borgerne

og derefter aflægge Ed til Kongen.57) Forordningen var næ r­

mest et Overbud i Forhold til Christiem IF s Bystyre, og dette var dermed paa

lovlig Vis sat ud af K raft.

E t andet Udslag af Kongens demokratiske Politik var den

Købstadordinans

af 4. December 1526, som ophævede alle

Gilder

og

Lav

og gav Næringen fri,

samtidig med at der blev sat faste Priser paa alle V arer.58) Det synes dog usik­

kert, om Ophævelsen af Eavene virkelig blev gennem ført; ialtfald opstod de

snart paany.

11.

Jun i 1527 søgte m an ved en Omlægning af Skatterne i København at

mildne deres direkte Tryk, idet Byen gik ind paa i 4 Aar at opkræve en

forhøjet

Accise

af Danzig 01, brygget i København, af indført tysk 01 og af Vin. Kon­

gen skulde have de to Trediedele og Byen en Trediedel af Accisen, og Sisemeste­

ren, som opkrævede den, skulde have 30 Penninge. Men desuden skulde Kon­

gen og Byen oppebære den hidtidige Accise af 01 og Vin, naar Indførslen skete

ved fremmede og ikke ved danske Købmænd. Til Gengæld skulde Borgerne være

fritaget for Byskat og al anden kongelig Tynge. N aar de 4 Aar var gaaet, skulde

Borgerskabet selv bestemme, om det foretrak den nye Ordning for den gamle.59)

Da København overgav sig til Frederik I var

Jens Pederssøn Brolægger

60)

og

Niels S te m p l)

Borgmestre og de fortsatte deres Virksomhed uforandret, ogsaa

efter 28. November 1526, da Borgmestrenes Tal forhøjedes til fire. Som nye

Borgmestre blev R aadm and

Peder K em pe

og Byfoged

Anders Halager

udnævnt

før 28. Jan u a r 1527.62)

Jens Pederssøn Brolægger

var en anset Borger, Søn af Peder Jenssøn Bro­

lægger, efter hvem

Brolæggerstræde

fik Navn. Jens Brolægger ejede vistnok sin

Fædregaard i Brolæggerstræde Matr. Nr. 123— 124/1689 Sn. Kv., men han

havde ogsaa mange andre Gaarde og Grunde i B y en ; han boede paa

Østergade

i M atr. Nr. 43/1689 Kbm. Kv. H an havde været R aadm and siden 1516 og

havde h aft Borgmesterværdigheden en kort T id i 1519.63) Jens Brolæggers

religiøse Stilling kendes ikke saa nøje, den har næppe været særlig udpræget.

57) K .D . I N r. 244.

5S) D anm . Riges H ist. I I I a p. 292.

59) K .D . IV N r. 400.

««>) K .D .

IN r. 234.

G1) K .D .

IN r. 232. K .D . IV N r. 226.

o2) K .D .

IN r. 245.

G3) K .D .

IN r. 192 p. 271.