326 / 364
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
271
den M atr. Nr. 29/1689 Fr. Kv. i
Vimmelskaftet.75)
H an fulgte Tidens Skik, da
han 11. J an u a r 1517 skænkede sin Gaard paa Vestergade, Matr. Nr. 13/1689
Nr. Kv. til en Sjælemesse i St. Peders Kirke for sin og Slægtens Salighed,76)
men han var siden Lutheraner og Tilhænger af Frederik I og Christian I II.
Peder Jørgenssøns Funktionstid som Borgmester var denne Gang kun ko rt;
allerede 23. Juli 1529 nævnes han igen som R aadm and .77)
Kong
Frederik
havde i sin Haandfæstning lovet
aldrig at tilstede nogen
Kæ tter,
Luthers Disciple eller andre at prædike eller lære lønlig eller aabenbare
mod den himmelske Gud, den hellige Kirkes Tro, eller mod den helligste Fader
Paven eller den romerske Kirke, og 28. Jun i 1524 havde
Rigsraadet
skriftligt
lovet at
bekæmpe det lutherske Kæ tteri.
Blandt de Sager, som Kongen og Rigs
raadet i 1524 beskæftigede sig med var ogsaa Bekræftelsen 12. September af en
Overenskomst,
som var indgaaet mellem
Vor Frue Kirkes Kapitel
og
Borgmestre
Raad
og
menige A lm ue
angaaende Vilkaarene for
Udlejningen
af
K irkens tal
rige Gaarde.
Borgerne lovede, at de herefter skulde staa den hellige Kirke og
Kirkens Personer i Villie, Venskab og godt Naboskab og af yderste Magt
afværge og modstaa Luthers Kæ tteri og Vildfarelse, hvorfor Kapitlet med
Biskop Lage Urnes Samtykke undte og lejede til den paagældende Borger, hans
Hustru og begge ægte Børn og Arvinger den Vor Frue Kirkes Gaard, hvori
han boede, med alt Gaardens Tilliggende paa Livstid, den ene efter den anden,
paa det Vilkaar, at de skulde bygge og forbedre Gaarden, særlig med et to Loft
højt Stenhus ud til Algaden, eller hvo dette ikke formaaede, med et „mærkeligt“
Hus, muret mellem Stolper, og med anden god Købstadsbygning inde i G aar
den, sam t med Stentag, og holde Gaarden godt vedlige og give deraf til Vor
Frue Kirke i aarlig Leje og Landgilde i danske Penninge saa meget, som 4
Kanniker, 4 Vikarer, 4 R aadmænd og 4 agtede Borgere m aatte fastsætte. Lejen
skulde udredes med Halvdelen til Paaske og Halvdelen til St. Mikkelsdag, og
Skat og Tynge, kongelig eller Stadens, maatte ikke fradrages i Lejen. Men hvis
Gaardens Indehaver paa G rund af Armod, Fattigdom eller Sygdom vilde sælge,
pantsæ tte og afhænde Gaarden til en anden besidden Borger i København,
som udredede Skat og Skyld til Kongen, kunde det ske med Kapitlets Viden
og Samtykke og mod at betale 3 Mk. i Brevpenge. Hvis Indehaveren derimod
ikke vedligeholdt Gaarden eller betalte Lejen, da skulde han udvises, og en
anden Borger indsættes efter 16 Dannemænds bedste Skøn.
Den, som ikke vil nøjes med det Brev, han nu har af Kirken, skal tage et
nyt Brev, dersom han vil bygge, som forskrevet staar. Den, som har Brev,
75) K .D . IV N r. 345. 352.
76) Jordskyldsprot. N r. 141. U . A.
77) K .D . I N r. 232.