327 / 364
272
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
men udreder for lav Leje og ikke ha r bygget, hans Brev skal fornyes efter 16
Mænds Skøn. Men den, som har bygget og vil dog nøjes med det gamle Brev
og deri „besørge sin Sjæls Salighed“, skal ikke nødes til at tage et nyt Brev.
De G aarde og Jorder, som Kirken ikke har givet Brev paa, og som den
selv vil bygge og forbedre, er den ikke pligtig at udleje, uden den selv ønsker
det.
Ingen skal det formenes selv at give sit Hus til Kirken til at forøge Guds
Tjeneste med, Gud den almægtigste til Lov og Ære, sin Sjæl til Salighed, men
Huset skal straks vurderes af 16 Dannemænd og sælges til en besidden Bor
ger, som forskrevet staar.78)
Ved denne O rdning sikrede Kirken sig en bedre Vedligeholdelse af sine
Ejendomme og en Værdiforøgelse, idet det grundmurede toetages Stenhus til
Algaden nu blev Normen i Stedet for de Bindingsværks eller endogsaa lerklinede
Bygninger, som Kong Christiern I I om taler i 1520. Borgerne fik dels en N ed
sættelse af Huslejen og en vis Medbestemmelsesret ved deres Fortsættelse, dels
og navnlig et Arvefæste, som nærmede sig stærkt til en E jerrettighed. Bestem
melsen i Christiern I I ’s Love, om Forbud mod at der blev givet Gods til Kirken,
bortfaldt. Men Sindene kunde ikke bindes ved Forordninger, og „Lutheriet“
havde sin Gang.
St. Hansdag 1526 var
Poul Heliessøn,
vistnok paa Foranledning af den
ivrige Katholik Rigsmarsken Tyge K rabbe, kaldt op paa Slottet af Kongen, for at
han skulde sige ham sin Mening om Lutheriet, og da han frit, men maade-
holdent havde holdt sin Prædiken, blev han pa a Slotspladsen overfaldet med
Skældsord og Trudsler af en larmende Skare. Saaledes var Stemningen i Køben
havn.79)
Der var sikkert al G rund til at formane Kong Frederik til at holde sig til
sin Haandfæstning, thi Reformationens Udvikling var endnu hurtigere i H er
tugdømmerne end i Kongeriget, og i sin sædvanlige Residens Gottorp var Kon
gen allerede tidlig kommen under Paavirkning af de nye Tanker. I Sommeren
1526 vakte det Opmærksomhed, at Kongen og hans Hof brød Fastereglerne
under Opholdet i København.
Den nye Bevægelse for Forkyndelsen af Evangeliet p a a Modersmaalet fæn
gede som Ild i tø rt Græs. Prædiken paa Dansk var vel ingenlunde ukendt i
Datidens katholske Kirker, men den gav de nye Tanker et mægtigt Vaaben i
Hænde, idet den gjorde dem um iddelbart tilgængelige for Lægmand.
Paa
Herredagen
i
Odense
i 1526 og paa det efterfølgende Møde i samme
By næste Aar blev den
evangeliske Prædikefrihed
fastslaaet, og Prædikanterne
T8) K .D . IV N r. 386.
™) K irkehist. Sam l. V I R. I I p. 264.