K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
277
deres Lid til Christiern II, der selv sammen med Dronning Elisabet havde tonet
rent luthersk Flag, men efter Dronningens Død 19. Janu ar 1526 havde Kongen
ikke saa sikre Forhaabninger om Støtte fra Kejser Carl og Hertuginde Mar-
grete. H an m aatte derfor gribe til stærkere Midler. 8. Februar 1530 henvendte
h an sig i et ydmygt Brev til
Kejseren,
gjorde ydmygt Afbigt for sin lutherske
Tænkemaade, indsatte Kejseren til de tre nordiske Rigers Opsynsmand i religiøs
Henseende og lovede ham Hjælp mod Tyrkerne, kort sagt gjorde sig til Kej
serens Vasal. Overfor en pavelig Legat afsvor han i Juni 1530 sin kætterske Tro
og blev paany genoptaget i den katholske Kirke. Derefter kunde han igen fort
sætte Forberedelserne til sit Erobringstogt mod sine tabte Kongeriger.
Disse Begivenheder kom hurtigt Frederik I for Øre, og den til 2. Juli ind
varslede
Herredag
i
København
blev derfor fuldt saa meget præget af Kongens
Krav om Krigsforberedelser og Skatter, som af den religiøse Bevægelse i D an
mark.
Kongen forlangte Midler til at underholde 3200 Landsknægte med, og der
blev i den Anledning udskrevet betydelige Skatter ikke alene af Adel og Gejst
lighed, men ogsaa af Købstæderne, bl. a. 1000 Mk. af København, og der blev
optaget et Laan paa henved 80.000 Mk., som skulde oplægges paa Skanderborg
Slot til eventuelt Brug mod Christiern II.
Kongen søgte ved Krav om
A flevering
af
Kirkeklokker og Kostbarheder
fra
Sognekirkerne i Almindelighed at presse det mest mulige ud af den danske
Kirke, og af disse store Afgifter m aatte Vor Frue Kirke bære sin Del. Saaledes
m aatte Dekanens Kirker i T ry og Holbo Herreder i 1531 indsende deres Kleno
dier sammen med Landets øvrige Sølvskat til Dekanens Prokurator, Kanniken
Jep Heje, som samlede Klenodierne til Hobe i Vor Frue Kirkes Kapitelhus. )
Men det var ikke alene Kongen, som gik haard t frem.
Da Summen af Skillemønt, som var i Omløb kun var ringe, blev det ofte
nødvendigt at beslaglægge Klenodier for at afvikle sin Skyld, og saaledes m aatte
den nye Roskildebiskop
Joachim Rønnov
18. November 1529 for stor Nød og
T rang laane nogle Lod Sølv i Form af to „Hoveder“ (Relikviegemmer), af K a
pitlet til Hjælp i den Sum Guld, som han til Hellig T re Kongers Dag 1530
skulde betale Kongen for sin Udnævnelse til Biskop. H an forpligtede sig til at
holde Kirken skadesløs.100)
I
København
blev
Befæstningsarbejderne
fremmede med K raft, og Hans
Mikkelssøn kunde i sin allerede i det foregaaende nævnte Meddelelse til Chri
stiern I I i M aj 1530 berette, at Byens Borgere arbejdede paa deres Volde, som
" ) K o rn eru p . V o r F rue K . H ist. p. 224.
loo)
k
.D. IV N r. 415.