335 / 364
2 80
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
O r d , ligesom P ræ d ik a n te rn e p r æ d ik e d e ,
og være det gamle Hykleri og papistiske
Regimente imod „inden Liv og Hals“ , og den som ikke vilde gøre dette, skulde
man „skrive af og vise ham af til en anden T id “ . Men blev nogen hjemme fra
Stævne, skulde der sendes Borgere til ham for at hente ham. Og naar dette var
vedtaget, skulde 4 Mænd af hvert Rodemaal, ialt 32 Mænd, give Vedtagelsen
til Kende for Borgmestre og Raad og tage samme Ed af dem, saafremt Bor
gerne skulde være dem lydige. Straffen som Overtræderen skulde lide, lagdes
i Borgmestre og Raads Hænder under Ansvar overfor de 32 Mænd. Først naar
alt dette var i Orden skulde man tilskrive Biskoppen og kræve hans Svar. Den
endnu bevarede Skrivelse bærer den Paategning, at Almuen vilde, at Borgmestre
og Raad skulde aldeles rette sig efter den.108)
2.
November tilskrev Raadet derefter Kongen, at Prædikanterne daglig talte
imod de latinske Messer, Sjælemesser og Vigilier og sagde, at de var en ret
aabenbar Gudsbespottelse og Christi hellige Blods og Døds Foragtelse. Almuen
ophidsedes derved og laa dagligen Raadet paa Halsen, at det skulde afstille og
aflægge saadan Afgudsdyrkelse. Derfor ønskede man, at Kongen vilde paavirke
Biskoppen, saaledes at han foreløbig ophørte med Messer og Vigilier, indtil der
blev gjort en endelig Reformats enten i Kejserdømmet eller her i Landet, paa
det at man des tryggere kunde undgaa Tvedragt, Bulder og Oprør og faa des
bedre Enighed og Samdrægtighed med Almuen, og for at Byen, hvis Krig kom
paa, ikke skulde være delt i to Partier. Raadet frygtede, at det, dersom Mes
serne vedblev, ikke kunde svare for Kannikernes og Præsternes Sikkerhed, thi
der var mange „Companer“ i Staden, baade Baadsmænd, Fiskere og andre
Embedssvende (Haandværkere) saavel som Borgere, „hvilke vi ikke kan regere
i denne Handel, thi de er alle sammen Guds Ord medfældige og den papistiske
Handel og Regimente imod“ . Dersom Biskoppen ikke vilde gaa ind paa dette
Forslag, bad Raadet Kongen om, at Kongen vilde indsætte en ny Øvrighed i
Byen, thi Raadet kunde ikke svare for Almuens Lydighed, saa længe samme
„Hykleri“ var ved Magt.109)
Der kom intet Svar paa dette Brev. Og nu brød den højt spændte Stemning
sine Baand. 3. Juledag brød en stor Skare af Almuen ført af Borgmester
A m b r o
sius B o g b in d e r,
Raadmændene
K o r t B e rm a n d , A n d e r s H a a g e n s s ø n G u l d sm e d
og adskillige Borgere, blandt hvilke
R a s m u s B a g e r
og Tyskerne
W ilh e lm R o n g e
og
H e rm a n R ø lin g .
Hoben væltede og sønderslog Helgenbillederne, nedrev Kan-
nikestolene i Højkoret, sønderrev de liturgiske Bøger og skreg og skraalede som
vilde Dyr.
Byfogden
H a n s W in c k e
kom til med Bysvendene og hindrede Ødelæggelsen
109) K nudsen. Joachim
R øn nov
p.
161
ffg.
108) K.D. IV Nr. 431.