331 / 364
276
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
København havde hørt, a t Byen havde nu 4 evangeliske Prædikanter, og at
ingen m aatte prædike i Staden, „uden dem, som hertil kejste er“ .94)
De 4 Prædikanter synes foruden Hans Tavsen, i St. Nicolai Kirke at have
været Anders Madssøn i St. Peders Kirke, Mads Jenssøn som havde svært ved at
tiltvinge sig Adgang til Vor Frue Kirke, og Anders Nielssøn formodentlig i St.
Clemens Kirke.95)
M an kender ikke det nøjagtige T idspunkt for Afslutningen af Striden med
Biskoppen, hvorved de 4 Prædikanter blev udpeget, men i Hovedlinierne er
Udviklingen klar.
Ambrosius Bogbinder
stod bag Urolighederne, som gik saa
vidt, at Biskop
Joachim Rønnov
lod Vejene udenfor Portene besætte med Krigs
folk, saaledes at al Adgang til Byen var spærret, og derefter kom det til For
handlinger.96)
I det Forhør, som Kongen siden lod afholde, udsagdes det, at der paa R aad -
huset blev sluttet en formelig Kontrak t med Biskoppen. Borgmestrene Peder Jør-
genssøn og Anders Halager tillige med flere af R aadmændene sagde, at Ambro
sius kort før Forliget havde udtalt, at han vilde blive ved det hellige Evange
lium, og at han havde 300 Borgere, som var besvorne til ham , paa sin H aand,
og hvis Kong Frederik ikke vilde forsvare dem mod Biskoppen, fik de vel en
anden Herre, som vilde gøre d e t; han frygtede for, at Prædikanterne mere vilde
prædike til Fordel for Kong Christiern end for vor naadige Herre.
Borgmester Anders Halager og Ambrosius Bogbinder selv vidnede begge, at
da Kontrakten blev læst paa Raadhuset, truede Kort Berman og Rasmus Bager
med, at Prædikanterne vilde drage af Byen, hvis de ikke m aatte prædike Guds
O rd, og Anders Halager kunde oplyse, at en Munk var kommen i hans Hus
og havde raadet til, at der skulde ikke indlades mere end en Fænnike Lands
knægte i Byen, saa at Borgerne kunde være dem mægtige.97)
Im idlertid lykkedes det jo dog at gennemføre Kontrakten, og 8. Maj 1530
kunde Kongen naadig love at forhandle paa den kommende Herredag om det
Forslag til en
ny Ordinans
for Byen, som denne selv havde udarbejdet. Dog
bad Kongen om, at Borgerne vilde holde god Endrægtighed i Byen, saa at der
ikke kom Klagemaal til ham . H an tilgav, at Borgerne havde løstaget en Karl
fra Byfogden paa Tinge, men advarede mod en Gentagelse, som ikke saa lettelig
vilde blive tilgivet.98)
Som det fremgaar af det foregaaende, satte de københavnske Lutheranere
94) A llen. Aktst. og Breve I p. 594.
95) P. Severinsen. H vori. R eform , in d fø rtes p. 111 ffg.
96) R ø rdam . M o n um en ta I p. 172.
97) K .D . IV N r. 242.
9S) K .D . I I N r. 259.