Previous Page  330 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 330 / 364 Next Page
Page Background

K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I

275

25. August fik han Kongens Kvittering for, at han havde tilbagebetalt en skyl­

dig Pengesum.86) Men næste Aar er der kommen yderligere Forseelser til. Niels

Stemp havde været i Fængsel og havde efter Løsladelsen bosat sig i Roskilde.

Kongen bød nu, at han skulde forlade Riget, og skønt Københavns saavel som

Roskildes Borgmestre og R aad gennem Hr. Mogens Giøe, søgte at bevæge Kon­

gen til at tage sin Befaling tilbage, fik de 22. April 1530 et Afslag.87) Efter yder­

ligere Forhandlinger indvilligede Kongen dog 28. Juli i at lade Niels Stemp

forblive i Roskilde imod 8 Roskildeborgeres Kaution.88)

Siden hen, da Grev

Christoffer

af O ldenburg var kommen til Roskilde under

sin K am p for Christiem II, skænkede han 22. Janu ar 1535 paany Niels Stemp

G aarden p a a Nørregade.89) Niels Stemp døde kort efter og blevi begravet i

Roskilde Domkirke Onsdag næst efter Paaskemarked 1535; hans Enke Anna

beholdt G aarden efter hans Død.90)

Niels Stemps Efterfølger som Borgmester blev

Ambrosius Bogbinder,

en Søn

af Kong Hans gode Ven Hans Meissenheim Bogbinder. H an var endnu Raad-

m and 11. Juli 1529, men nævnes allerede som Borgmester 23. Juli.91) Samme

Dag nævnes Jens Brolægger sidste Gang som Borgmester, og han er enten død

eller afgaaet paa G rund af Alderdom snart efter. Derefter indtraadte

Raadmændene

Peder Jørgenssøn

og

Anders Halager

paany i Borgmesterplad-

seme.92)

Ambrosius Bogbinder

var fra sine Ungdoms Dage en trofast Tilhænger af

Christiern II, han havde i 1526 opsøgt ham i Nederlandene, og hjemførte herfra

baade Agitationsskrifter mod Frederik I og mod Katholicismen. H an blev nu

det lutherske Borgerskabs fanatiske Bannerfører i Religionsstriden.

Bevægelsen i Befolkningen steg fra Dag til Dag. 10. Janu ar 1530 m aa Kon­

gen tilskrive Borgmestre, Raadmænd og menige Borgere, at han er bleven

vidende om, at der er megen Tvedragt og Uførme i Byen, og han byder dem

straks at aflægge og underslaa saadan Tvedragt, Uenighed og Mytteri og for­

drages og forenes vel som gode, hørsomme og tro Borgere og Undersaatter bør

at gøre.93)

20. M aj 1530 kunde Hans Mikkelssøn meddele Christiem II, at han fra

86) K .D . I I N r. 254.

87) K .D . I I N r. 258.

88) K .D . IV N r. 421.

89) K .D . I I N r. 293.

90) L øffler.G ravstenene i R oskilde K jøbstad p. 11. GI. K opibog U .A .

91) K .D . I N r. 232.

92) K .D . I N r. 254. 255.

93) K .D . I N r. 256.

18

*