K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
275
25. August fik han Kongens Kvittering for, at han havde tilbagebetalt en skyl
dig Pengesum.86) Men næste Aar er der kommen yderligere Forseelser til. Niels
Stemp havde været i Fængsel og havde efter Løsladelsen bosat sig i Roskilde.
Kongen bød nu, at han skulde forlade Riget, og skønt Københavns saavel som
Roskildes Borgmestre og R aad gennem Hr. Mogens Giøe, søgte at bevæge Kon
gen til at tage sin Befaling tilbage, fik de 22. April 1530 et Afslag.87) Efter yder
ligere Forhandlinger indvilligede Kongen dog 28. Juli i at lade Niels Stemp
forblive i Roskilde imod 8 Roskildeborgeres Kaution.88)
Siden hen, da Grev
Christoffer
af O ldenburg var kommen til Roskilde under
sin K am p for Christiem II, skænkede han 22. Janu ar 1535 paany Niels Stemp
G aarden p a a Nørregade.89) Niels Stemp døde kort efter og blevi begravet i
Roskilde Domkirke Onsdag næst efter Paaskemarked 1535; hans Enke Anna
beholdt G aarden efter hans Død.90)
Niels Stemps Efterfølger som Borgmester blev
Ambrosius Bogbinder,
en Søn
af Kong Hans gode Ven Hans Meissenheim Bogbinder. H an var endnu Raad-
m and 11. Juli 1529, men nævnes allerede som Borgmester 23. Juli.91) Samme
Dag nævnes Jens Brolægger sidste Gang som Borgmester, og han er enten død
eller afgaaet paa G rund af Alderdom snart efter. Derefter indtraadte
Raadmændene
Peder Jørgenssøn
og
Anders Halager
paany i Borgmesterplad-
seme.92)
Ambrosius Bogbinder
var fra sine Ungdoms Dage en trofast Tilhænger af
Christiern II, han havde i 1526 opsøgt ham i Nederlandene, og hjemførte herfra
baade Agitationsskrifter mod Frederik I og mod Katholicismen. H an blev nu
det lutherske Borgerskabs fanatiske Bannerfører i Religionsstriden.
Bevægelsen i Befolkningen steg fra Dag til Dag. 10. Janu ar 1530 m aa Kon
gen tilskrive Borgmestre, Raadmænd og menige Borgere, at han er bleven
vidende om, at der er megen Tvedragt og Uførme i Byen, og han byder dem
straks at aflægge og underslaa saadan Tvedragt, Uenighed og Mytteri og for
drages og forenes vel som gode, hørsomme og tro Borgere og Undersaatter bør
at gøre.93)
20. M aj 1530 kunde Hans Mikkelssøn meddele Christiem II, at han fra
86) K .D . I I N r. 254.
87) K .D . I I N r. 258.
88) K .D . IV N r. 421.
89) K .D . I I N r. 293.
90) L øffler.G ravstenene i R oskilde K jøbstad p. 11. GI. K opibog U .A .
91) K .D . I N r. 232.
92) K .D . I N r. 254. 255.
93) K .D . I N r. 256.
18
*