334 / 364
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
279
hans egen Stilling og Myndighed bevaredes, idet han selv vilde lade opsøge
gode og lærde Præstemænd, som kunde klarlig og ret prædike Guds O rd og
det hellige Evangelium. Men ingen af de gamle Sognepræster m aatte trænges
af Embedet, og i København skulde Vor Frue Kirke bevares med Messer og
T jenester som hidtil. Dette Forslag faldt dog til Jorden.104)
Det synes endnu inden Herredagens Slutning 3. August at være bleven god
kendt af Kongen, at Prædikanten H r.
Mads
fik Tilladelse til at oprette et
nyt
A lter
m idt i
Vor Frue K irke
til luthersk Gudstjeneste om Søndagen, medens
Kirkens katholske Gudstjeneste iøvrigt blev opretholdt som sædvanlig, og de
katholske Præster skulde beholde deres Indtægter af Jordskyld og Renter. Ka-
tholikerne m aatte ikke tale mod Guds O rd og ophidse Almuen, men de maatte
heller ikke overfaldes eller forulempes i Byen.105) Herredagen gav ikke den faste
Afgørelse i Reformationsstriden, idet Kongen søgte at stille begge de stridende
Parter tilfreds med det Resultat, at ingen af dem blev det, og i Københavns
Befolkning var der fremdeles stor Misnøje og U ro og T rang til at tage sig selv
til Rette.
De, som havde givet værdifulde Sjælegaver til Kirkerne, følte sig utrygge i
disse T ider. Saaledes havde
Henrik Dringenbergs
Datter,
Dorothea
af Malmø,
8. November 1511 skænket til et Mariebillede i Vor Frue Kirke i København
en forgyldt
Sølvkrone
(Seppel) med Guldkors og to Guldkæder og 50 Guld
ringe, for at den hellige Jom frue skulde bede til sin kære Søn for Dorotheas og
hendes kære Slægtninges Sjæle, og for at de gode Herrer i Kapitlet skulde bede
for hende og for alle christne Sjæle.106)
17.
Oktober 1530 bad Raadmændene
Jens Pederssøn
kaldet
Kammersvend
og Mester
Hans Vincke
med Fuldmagt fra hendes Slægtning Kirstine, Henrik
Dringenberg den yngres Hustru af Malmø om, at de maatte faa denne Seppel
udleveret paa det Vilkaar, at hvis Kirken „kom til sig selv igen og m aatte nyde
sit eget, og hvad gode Mennesker havde givet dem , skulde Seppelen tilbage
leveres Kirken, og skete dette ikke m aatte den hellere blive hos Dorotheas Arvin
ger end i fremmede Hænder. Derefter udleverede Kapitlet Seppelen, som vejede
75 Lod 1 Kvintin, til Raadmændene.107)
Der foreligger fra E fteraaret 1530 et Forslag, som blev forelagt Borgerne i
hvert af Byens 8 Rodemaal paa saakaldte
Rodemaalsstævner.
Det gaar ud paa,
at hver Borger skulde sværge, at
han vilde leve og dø ved det hellige Guds
i°4) D anm . R . H ist. I I I p. 313 ffg. P. Severinsen. H vori. R eform , indf. p. 125 ffg. K orne-
rup . V o r F ru e K . p. 211
ffg.
105) H u itfeld .
D anm . R .
K r.F red. I p. 231. K .D . V I N r. 40.
106) K .D . IV
N r. 312.
107)
k
.D. IV
N r. 427.