338 / 364
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k 1
283
som tilhørte Tyske Kompagni, en Oblatæske (pixis) og noget smaat Sølv, som
tilhørte St. Karine, Kirkens Hovedalter, talrige Gyldenstykkes, Fløjls og Da
maskes Messehagle og Messeskjorter, endvidere Malt, Mel, 0 1, Eddike og Feta
lier, Bryggeredskaber, Køkkentøj og Sengedyner m. v. fordelt i Avlsgaardens for
skellige Bygninger.122)
Munkene havde efter Fetaliebeholdningens Størrelse at dømme sikkert ikke
lidt legemlig Nød, men adskillige havde vel svigtet Munkeløftet og forladt Klo
stret. Det er maaske i saa Henseende et Fingerpeg, at i Inventaret nævnes vel
Senge og Sengeklæder i Gæsteherberget, i Svendeherberget i Porthuset, men intet
i Brug af Munkene selv.
I Hans Mikkelssøns tidligere nævnte Beretning af 20. Maj 1530 til Chri-
stiern II siges det udtrykkeligt, at alle Munkene havde forladt Klostret, og at
8
,
som kunde et Haandværk, havde nedsat sig som Murermestre, Tømmermænd,
Giarmestre, Skrædere og Skomagere, havde giftet sig og taget Borgerskab, med
Hjælp fra Raadet og Almuen til Husgeraad og Bohave.123)
Der hengik nogle Maaneder, før Kongen tog sin Beslutning om Klostrets
Fremtid. Henimod September bestemte han, at
G r a a b rø d re K i r k e og K ir k e g a a r d
m e d d e tre H u s e , s om ligger op til K ir k e n ,
altsaa den egentlige Klosterfirkant,
skulde overgives
U n iv e r site te t
til Brug, og at det gamle Universitet, altsaa den
nuværende Bispegaard, skulde udlejes til Indtægt for dette, medens derimod
Lejen af de Huse, som maatte blive byggede i de Stræder, som skulde lægges
gennem
K lo s tr e ts A b i l d g a a r d
og gennem Helligaandsklostret, altsaa Løvstræde
og den siden saakaldte Tugthusporten, skulde henlægges til Hospitalet.124)
4.
August 1530 havde Kongen dog skænket Klostrets Bryggerhus og Svende
herberg med tilhørende Brønd, Matr. Nr. 73/1689, til Ridesmaasvenden
Ja k o b
Friis
og 5. August dets eneste udenbys Ejendom, Klostrets Kirke og Hus paa
Dragør Marked sønden for Toldboden til Slotsskriver
P e d e r V illadssøn.
Disse
to Ejendomme fik ikke paalagt Skyld til Hospitalet.120)
Kongens Plan med at give Universitetet rummeligere Bygninger i Klostret
blev dog ikke ført ud i Livet, idet Forelæsningerne standsede helt i 15 3 1, og
først ved Reformationen gennemførtes Universitetets Fornyelse. Omkring Sep
tember 1530 stadfæstede Kongen en Plan, som Borgmestre og Raad havde fore-
slaaet om en
S am m e n læ g n in g
af Byens to mindre Hospitaler,
St. Jørgens og
S t. G e r tr u d s
(St. Anne) med
H e llig a a n d s K lo s te r
til et
a lm in d e lig t og verdsligt
H o s p ita l
for „fattige, syge og saare Menneskers Livsophold og Behov“ .
122
) K .D . I N r.
254
.
123
) Allen. Aktst. og Breve I p.
594
ffg.
124
) K .D . IV N r.
423
.
125
) K .D . II N r.
265
.
262
.