K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
289
mand
Wilken Steding
blev sendt til Kong
Frederik
for at forlange Proviant og
Rytteri og yderligere Instruktioner.
Efter langvarige Underhandlinger naaede man dog omsider til en Overens
komst om, at Christiern skulde føres til
København
for at forhandle med Kong
Frederik om et fyrsteligt Underhold, men hans Hær skulde straks opløses og
Norges holdes til Kong Frederiks Haand. Kom det ikke til Forlig, skulde Chri
stiern efter eget Valg sendes til Norge eller til Tyskland. Desuden skulde der
udfærdiges et Fejdebrev.
Lejdebrevet
blev underskrevet 28. Juli, men en Kontrakt om de nærmere
Betingelser for de kommende Forhandlinger i Danmark, som Christiern II ud
trykkelig havde krævet, var vel udfærdiget, men endnu ikke beseglet, da Peder
Skram og Wilken Steding 30. Juni vendte tilbage med et kategorisk
Forbud
fra
Frederik I
om, at Biskop
Knu d Gyldenstierne
overhovedet forhandlede med
Christiern. Desuagtet lod han 2. Juli Kontrakten besegle i uændret Form, og
9. Juli gik Flaaden med Christiern om Bord under Sejl mod Danmark.
24. Juli tidlig om Morgenen passerede man
Helsingør,
hvor tætte Skarer af
klagende Mænd og Kvinder hilste deres tidligere Konge fra Skibsbroen. Om
Middagen ankrede man paa
Københavns
Rhed under Sejrssalut. „Kun paa
Kong Christierns Skib var alt stille som i den hellige Uge; der løsnedes ikke
et Skud.“
I
København
havde den politiske Stilling imidlertid forandret sig til Kong
Frederiks
Fordel. Paa Herredagen, som mødte ved St. Hans, var ved Siden af
de danske og holstenske Rigsraader mødt Repræsentanter fra Sverige, fra
Nederlandene og fra Fiibeck og de vendiske Stæder. Fra Fiibeck kom Borger
udvalgets Formand,
Jürgen Wullenwever
tillige med Medlemmer af Senatet,
men de bragte ikke den beseglede Overenskomst af 2. Maj med sig ; den havde
mødt Indvendinger i Fiibeck.
Den nederlandske Fare var nu afværget, idet de fremmødte Gesandter
9. Juni havde faaet Kongen til at sætte den gamle Ordning af 1524 i Kraft
paany, og endogsaa Fiibeckerne billigede dette.140) Man forhandlede nu om For
holdet til Christiern II, og i Mødet i
Helligaandskirken
om Morgenen 24. Juli,
samme Dag som Flaaden ved Middagstid bragte Christiern II til Rheden, fore
slog Hr.
Tyge Krabbe
i Spidsen for de danske og de holstenske Rigsraader, at
da Kontrakten hverken fastsatte Tid eller Sted for Underhandlingerne, skulde
man svare
Christiern}
at Sagen maatte stilles i Bero, indtil Kongen havde faaet
Svar fra Sverige og fra Stæderne. Dernæst var det Hensigten, at besørge Chri
stiern i sikker Forvaring og give ham et fyrsteligt Underhold, en Ordning, mente
man, som let kunde forsvares overfor Kejseren og Paven og for alle Fyrster.
140) H åpke. N iederl. Acten u. U rk. z. Gesch. d. H ansa I Nr.
62
. D anm . R. Hist. I I I p.
329
ffg.
Københavns Historie
Bd. I
19