Previous Page  347 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 347 / 364 Next Page
Page Background

G R E V E N S F E J D E

Efter Frederik I ’s Død blev Indkaldelsen af

Herredagen

fremskyndet, saa-

ledes at den mødte til Pinse i de første Dage af Juni 1533 i Stedet for til St.

Hansdag, og den blev derfor ikke, som oprindelig paatænkt, en dansk-norsk

Herredag, men kom kun til at bestaa af de danske Rigsraader. Valget af den

nye Konge blev udskudt til en senere Herredag i København ved St. Hans-

dagstide 1534, idet der var Tvivl om, hvilken af den afdøde Konges Sønner,

man vilde foretrække.

Rigens Raad

var altsaa Landets foreløbige Styrer og blandt dets Beslutnin­

ger kan for Københavns Vedkommende nævnes, at 15. Juli 1533 tillod det

Borgmestre

og

Raad,

at de maatte udlægge

Søtønder

paa

M iddelgrunden

og

tage derfor en skellig Penning af hvert Skib, eftersom det er stort til, dog saa-

ledes, at Tolderen i Helsingør skulde oppebære samme Andel som en Borg­

mester, fordi han skulde opkræve dem, naar han annammede Tolden udfor

Helsingør.1 )

Herredagen fik for den indenrigske Politiks Vedkommende særlig Anledning

til at behandle

Kirkestriden,

og ved en Reces af 3. Juli stadfæstede den i det

væsentlige Odense Recessen. Den forbeholdt dog udtrykkelig Biskopperne enhver

Beskikkelse af Præster og Prædikanter, og denne Bestemmelse var et Tilbage­

skridt til den tidligere Tid, som gengav Katholicismen noget af dens tabte Magt.

Dette bevirkede, at

Poul Heliessøn

paa Prælaternes Vegne rejste

K lage

for

Herredagen mod

Hans Tavsen

for hans Prædiken og Optræden mod den kathol-

ske Kirke, og 14. Juli 1533 blev han dømt som Kætter ved Herredags Dom.

Dommen

blev afsagt paa

Københavns Raadhus

af 17 Medlemmer af Rigs-

raadet, 9 Prælater, Københavns Borgmestre og Raad og største Delen af Malmøs

Raad, samt af udvalgte Borgere af de københavnske Rodemaal, og den gik ud

paa, at Hans Tavsen burde straffes efter Loven og staa til Rette efter Recessen

og Stadens Privilegier, hvilket vilde medføre Dødsstraf. Hermed var der ogsaa

fældet Dom over de andre evangeliske Præster i Byen.

Men det

menige Borgerskab

viste straks ved sin truende og tumultuariske Op!) K.D. I Nr. 261.