G R E V E N S F E J D E
Efter Frederik I ’s Død blev Indkaldelsen af
Herredagen
fremskyndet, saa-
ledes at den mødte til Pinse i de første Dage af Juni 1533 i Stedet for til St.
Hansdag, og den blev derfor ikke, som oprindelig paatænkt, en dansk-norsk
Herredag, men kom kun til at bestaa af de danske Rigsraader. Valget af den
nye Konge blev udskudt til en senere Herredag i København ved St. Hans-
dagstide 1534, idet der var Tvivl om, hvilken af den afdøde Konges Sønner,
man vilde foretrække.
Rigens Raad
var altsaa Landets foreløbige Styrer og blandt dets Beslutnin
ger kan for Københavns Vedkommende nævnes, at 15. Juli 1533 tillod det
Borgmestre
og
Raad,
at de maatte udlægge
Søtønder
paa
M iddelgrunden
og
tage derfor en skellig Penning af hvert Skib, eftersom det er stort til, dog saa-
ledes, at Tolderen i Helsingør skulde oppebære samme Andel som en Borg
mester, fordi han skulde opkræve dem, naar han annammede Tolden udfor
Helsingør.1 )
Herredagen fik for den indenrigske Politiks Vedkommende særlig Anledning
til at behandle
Kirkestriden,
og ved en Reces af 3. Juli stadfæstede den i det
væsentlige Odense Recessen. Den forbeholdt dog udtrykkelig Biskopperne enhver
Beskikkelse af Præster og Prædikanter, og denne Bestemmelse var et Tilbage
skridt til den tidligere Tid, som gengav Katholicismen noget af dens tabte Magt.
Dette bevirkede, at
Poul Heliessøn
paa Prælaternes Vegne rejste
K lage
for
Herredagen mod
Hans Tavsen
for hans Prædiken og Optræden mod den kathol-
ske Kirke, og 14. Juli 1533 blev han dømt som Kætter ved Herredags Dom.
Dommen
blev afsagt paa
Københavns Raadhus
af 17 Medlemmer af Rigs-
raadet, 9 Prælater, Københavns Borgmestre og Raad og største Delen af Malmøs
Raad, samt af udvalgte Borgere af de københavnske Rodemaal, og den gik ud
paa, at Hans Tavsen burde straffes efter Loven og staa til Rette efter Recessen
og Stadens Privilegier, hvilket vilde medføre Dødsstraf. Hermed var der ogsaa
fældet Dom over de andre evangeliske Præster i Byen.
Men det
menige Borgerskab
viste straks ved sin truende og tumultuariske Op!) K.D. I Nr. 261.