353 / 364
298
G r e v e n s F e j d e
I Jylland havde Hertug
Christian
( III) stadig Fremgang og
8
. Marts 1535
blev han hyldet paa Viborg Ting som
Danmarks Konge.
Wullenwever bad under disse urolige Forhold indtrængende Hertug
Albrecht
om at gribe ind og drage med sin væbnede Magt til København. Endelig
8
.
April forlod han Rostock med sin Gemalinde, sit Hof og sine 100 Jagthunde,
men kun med 40 Ryttere og 1 Fænnike Knægte. 16. April holdt han sit Indtog
i
København,
hvor han fik anvist
Bispegaarden
og ikke Slottet som Bolig.
Kong Christians Hær, som blev ført af Hr.
Johan Rantzau,
gjorde stadig
Fremskridt. 1 1 . Juni slog den Grevens Hærmagt paa Fyn i Kampen paa
Øxne-
bjerg.
Grev Christoffer unddrog sig selv Katastrofen og udstedte 19. Juni sam
men med Hertug Albrecht et flammende Opraab til Borgere og Bønder om at
gøre den yderste Modstand mod Hertugen af Holsten, som vilde straffe og plage
dem paa alle Maader og behandle dem, ja sælge dem som Hunde. Greven
truede dem, som svigtede, med at hænge dem paa deres egen Dørstolpe, og de
skulde forbryde deres Gods.14)
Men Almuen havde tabt Modet.
Peder Skram,
som førte den dansk-svenske
Flaade, havde allerede 9. Juni besejret den lybske, som med store Tab flygtede
først til Sundet og
København og
dernæst til
Svendborg,
hvor han ødelagde den
totalt. Derefter erobrede han Korsør Slot og overførte Kong Christian og hans
Hær til Sjælland. 17. Juli stod Hæren i
Køge,
og næste Dag var Flaaden i Øre
sund og blokerede
København.
Jürgen Wullenwever kæmpede paa denne Tid
en forbitret Kamp med Partierne i Lübeck; hans Magt var stærkt svækket, og
i Løbet af Efteraaret blev han tvunget ud af Lübecks Raad.
København og Malmø maatte nu kæmpe deres Kamp alene.
24.
Juli 1535 slog Kong
Christians
Hær Lejr paa
Serreslev
Mark, paa det
samme Sted, hvor Lejren havde været i 1523, og Byens Belejring begyndte.
Kongen tog selv Ophold i Lejren 29. Juli. Belejringshæren bestod af 12 Fæn-
niker Landsknægte, ialt omkring 6000 Mand.
Befolkningen havde i Tide drevet alt Kvæg fra Omegnen ind i Byen, og
den var saaledes provianteret for nogen Tid.
Amager
kunde Kongens Tropper
ikke besætte, og der var da ogsaa et godt Forraadskammer for Byen. Mod
Søsiden forsvarede et stort Skib, den
Preussiske Holk,
Indløbet til
Havnen,
indtil
det blev skudt i Sænk af Peder Skrams Flaade. Byen var vel forsynet med
Kanoner og Vaaben. Fra
Jarmers Skanse
kunde man rette Skytset mod Lejren,
og man traf en Gang to Drabanter i Kongens eget Telt.
I Begyndelsen, medens Bygningen af Belejringshærens Lejr stod paa, gjorde
Forsvarerne talrige Udfald og generede Kongens Folk ikke uvæsenligt.15)
14) P aludan M üller. Grevens F ejde I p.
442
.
15) K rag og Stephanius. C hr. I I I p.
102
.