355 / 364
30 0
G r e v e n s F e j d e
Lübeck og de vendiske Stæder gjorde sig imidlertid store Anstrengelser for
at genskabe en Flaade efter Nederlaget i Juni, men det trak ud til 24. Oktober,
førend 10 store lybske Skibe og 12 vendiske, ledsaget af Proviantskibe, kunde
gaa under Sejl. Københavnerne ønskede, at der skulde landsættes nogle Hun
drede Matroser paa Amager som Besætning til de Orlogsskibe, som Byen havde
overtaget i Havnen ved
Bremerholm.
8
. November gik Flaaden til Ankers mel
lem Dragør og Kastrup, og der blev landsat rigelig Proviant paa
Amager.
De
indesluttede kunde dog ikke faa deres Skibe ud gennem de af Peder Skram
forsænkede Havneindløb.
f
De næste Dage var Vejret stormfuldt, men 12. November optog den for
enede dansk-svensk-preussiske Flaade paa 45 Skibe under
Peder Skrams
Føring
Kampen. Selv blev han saaret, og Kommandoen gik over til den preussiske
Admiral
Johan Pein,
der fortsatte Fægtningen næste Dag. Imidlertid havde
Hanseaterne faaet landsat Proviant nok, og der opstod en Splittelse i Ledelsen
af deres Flaade, og de fleste af deres Skibe unddrog sig videre Kamp og drog
syd p a a ; kun enkelte lybske holdt op mod Johan Peins Admiralskib, som var
kommen paa Grund. I de nærmest følgende Dage blev den hanseatiske Flaade
splittet af svære Storme, og de enkelte Skibe søgte tilbage til deres Hjembyer.21)
Den kongelige Flaade gik i Vinterhavn sidst i November. Forinden lod
Kongen dog de to Indløb til Havnen forsænke med gamle Skuder, nemlig
Gamlebo Dyb,
som maa være Havnens egentlige Indløb mellem Bremerholm
og Slotsholm ved nuværende Holmens Bro, som siden kaldes Stranden eller
Gammel Strand, og det „andet Dyb“ , som ogsaa benævnes
Kallebosund,
nu
Kalvebodstrand. Endnu i Marts 1536 rekvireredes Skuder til „at sænke det Dyb
igen med“ . Indtil Sænkningen var fuldkommen, skulde Dybene bevogtes af
nogle af Flaadens Skibe, men den Jagt fra Stubbekøbing, som sammen med
en Bojert skulde have Vagten i Kallebosund, løb om Foraaret 1536 egenmæg
tigt hjem og maatte beordres tilbage til sin Vagttjeneste.22)
Selv om Sundene var spærrede, havde Byen dog i Vinterens Løb fri For
bindelse over
Amager,
og man modtog i December ad denne Vej adskillig
Proviant og Forsyning fra Mecklenburg.
Efter Nytaar satte det ind med stærk Frost. Et sidste Proviantskib, som ved
Kyndelmisse Tider søgte at ise sig ind til Byen, kunde ikke naafrem og blev
eiter en Kamp paa Isen erobret af Kongens Folk. Endnu 27. Februar var Kulden
saa stærk, at en tysk Adelsmand
Ulrik Pentz
frøs ihjel i sin Køje om Bord paa
Peder Skrams Skib.
Allerede i længere Tid havde de neutrale blandt de tyske Hansestæder søgt
21) Paludan M üller. G revens Fejde II p.
185
ffg.
22) D. M ag.
3
R. V p.
260
.
282
.