304
G r e v e n s F e j d e
havn steget stærkt; ved St. Hansdags Tider herskede der
Hungersnødpriser,
og
mange af de vigtigste Varer var helt sluppet op. Stemningen var saa spændt,
at Magistraten havde fundet det nødvendigt at indvarsle Borgerskabet til at
møde 13. Juni paa
Gammel Torv.
Der kom en talrig Skare, især af de fattigste
Borgere, Meningen var, at der skulde forhandles om, at formaa „Byens For
standere“ , altsaa Hertugen og Greven, til at hjælpe Befolkningen til „Kost og
Fetalie“ . Maaske vilde man samtidig sætte de gamle og udhungrede ud af Byen,
og overlade dem til Belejrernes Naade. Men Borgerne, som bl. a. havde den
tidligere Byfoged
Anders Halager
paa deres Side, brugte haarde Ord, og da
Borgmestrene
Ambrosius Bogbinder og Hans Bøse
kom til „i Harnisk og Værge
for at true dem til Rette, blev Hans Bøse kastet til Jorden. De tyske Landsknægte
ilede nu til og gik løs paa de vaabenløse Borgere, og der opstod et almindeligt
Myrderi og en Plyndring af Husene. 150 Borgere mistede Livet, og ikke alene
Raadhuskælderen, men alle Skarnkister blev fyldt med Fanger.34)
Der herskede nu et Rædselsherredømme i Staden overfor alle, som ikke
tilhørte den herskende Klike. Borgerskabets store Mængde var grebet af Haab-
løshed, og Hungersnøden knugede haardere for hver Dag, der gik.
I Midten af Juni søgte den utilfredse Del af Borgerne en fortvivlet Udvej:
Henved 300 af dem henvendte sig til Hertug Albrechts Sekretær, en tidligere
Præst, Hr.
Henrik Parvus,
som i sin Tid havde været i Christiern I I ’s Tjeneste. De
søgte at faa ham til at gaa ud til Lejren for at fremstille Byens ulykkelige
Stilling for Christian I II og samtidig lade ham vide, fra hvilket Sted han med
størst Udsigt til Held vilde kunne angribe Byen. Men Hr. Henrik forraadte
Borgerne til Hertug
Albrecht,
og flere af de ledende blev fængslede. 19. Juni,
Dagen efter at Amager var gaaet tabt, lod Hertugen ham alligevel gaa ud til
Lejren for at udføre sit Ærinde, men saaledes at Hertugen skulde have Med
delelse om, hvor Kongen vilde angribe, og derved faa Lejlighed til at overfalde
saavel Kongens Tropper som de Borgere, der skulde hjælpe dem.
Ambrosius
Bogbinder
stillede Hr. Henrik en Belønning i Udsigt, hvis han kunde bringe
Efterretning fra Sjælland, især om Kong Christian var ved godt Mod og vilde
fortsætte Belejringen. Hertugen ønskede især Oplysninger om Hjælpen fra Hol
land, og om der var Mulighed for at han kunde slippe bort fra Byen, thi efter
Amagers Erobring havde han tabt Modet. Hr. Henrik skulde se at komme tilbage
til Byen med sine Oplysninger, naar de Baade, som satte Folk over til Kongens
Enghave, vendte hjem igen.
Men da han kom til Lejren, blev han grebet, og da man mistænkte ham
for at ville spionere, blev han 24. Juni underkastet pinligt Forhør, hvorved han
gav fuld Tilstaaelse om Planerne og om de fortvivlede Forhold i Byen. Hertug
34) Paludan M uller. Grevens F ejde II p.
353
.