G r e v e n s F e j d e
307
kroner for
1
Skæppe Hvede. Og der betaltes for
1
Pund Sukker
1
Guldgylden,
1 Skæppe Klid 1 Guldgylden, 1 Haandfuld Salat
1
Mk.,
1
lille Frø
8
Sk.
1
lille
Paddehat 4
— 8
Sk.
I lang Tid havde Borgerne kun Mask til Føde for deres Børn, og de søgte
gammel Mask i Rendestenene for at bage Brød deraf, og Vandet fra Simon
Badskærs og Raadmand Oluf Skrivers Brønde blev rationeret for at intet skulde
gaa til Spilde.37)
26.
Juli opgav Hertug
Albrecht
endelig Haabet og drog til Kongens Lejr,
hvor han ved Hertug Vilhelms Hjælp stemte Kong Christian til at give Byen lem
pelige Vilkaar ved en Overgivelse. 28. Juli drog saa de tre Borgmestre
Ambrosius
Bogbinder, Niels Tøndebinder
og
Hans Bøse
med 12 udvalgte Borgere ud til Lej
ren, hvor den endelige Overenskomst om Overgivelsen blev sluttet i Form af et
Forsikringsbrev fra Kongen til Staden og et Reversalbrev fra denne til Kongen.
Kongen tilsagde Borgmestre, Raad og menige Borgere, at efterdi de havde
svoret ham Troskab, maatte og skulde de blive ved Guds Ord, det hellige
Evangelium og den rene bibelske Lærdom. De maatte dog ikke modtage Svær
mere eller andre oprørske Prædikanter, men disse skulde godkendes af Kongen.
Kongen stadfæstede Kong Hans Privilegier for Staden og lovede at forøge dem
og forbedre dem med andre i sin Regeringstid. Byen maatte beholde
Serreslev
Mark, som Borgerskabet maatte bruge til Overdrev og Græsgang og intet andet.
Selv vilde
Kongen raade over Københavns Stad og Befæstning
med Skyts,
Krudt og andet Tilbehør.
De, som havde handlet paa ærlig Vis i Fejde, skulde være sagesløse, undtagen
de Mænd, som slog den ærlige gode Kvinde, Fru
Anne Holgers
ihjel. Det Gods,
som Riget eller dets Indbyggere havde mistet, skulde saavidt muligt tilbagegives.
Kongen forbeholdt sig Retten til
selv
at
indsætte Borgmestre og Raad
i
København, og til at vælge dertil Mænd, som er Kongen tro og Byen nyttige.
Det fremgaar af de siden valgte Raad, at Borgmestrenes Antal fremdeles sæd
vanlig var 4, medens Raadmændenes indskrænkedes til
8
. Folk, som havde
handlet uærligt eller forræderisk i Krigen, skulde behandles efter Loven og Sta
dens Privilegier, men de, som havde sluttet sig til Kongen, skulde have deres
Gaard og Gods igen og være fri for Tiltale. Københavns Borgere skulde nyde
alle deres gamle Privilegier i Norge og paa Fiskelejerne, og Københavns Borgere
skulde stedse holde Byen til Kongens Haand i hans Levetid og efter hans Død
til Rigsraadets og den af dette valgte Konges Haand.38)
Forinden Kongens Forsikringsbrev og Borgernes Reversal kunde udveksles,
maatte Byens formelle
Overgivelse
ske, og 29. Juli 1536 drog Hertug
Albrecht
37) H ist. M edd.
3
R. II
p.
150
ffg.
38) K .D . I Nr.
268
. K .D . IV N r.
477
.
20
*