363 / 364
3 0 8
G r e v e n s F e j d e
til Hest, fulgt til Fods af Grev
Christoffer, Københavns Borgmestre, Jørgen Kock
og 30
ansete Borgere
som Gidsler i en samlet Skare med blottede Hoveder og
med hvide Stave i Hænderne ud mod Lejren. Her blev de modtagne af
K ongen
i Overværelse af Hertug
Vilhelm af Brunsvig og Lüneburg,
den preussiske Hjæl
peflaades Admiral
Johan Pein og
det kongelige Følge inden for en Ring, dannet
af 4 Faner Knægte og 4 Eskadroner Ryttere.
Hertug Albrecht slap naadigt. Han fik frit Lejde til Køge og skulde derfra
føres til sit Hjemland Mecklenburg paa preussiske Skibe. De danske Rigsraader
og Adelsmænd, som blev holdt fangne i Mecklenburg, skulde frigives, og der
skulde nedsættes et Nævn af to Fyrster, som skulde fastsætte den Erstatning,
som Hertugen skulde udrede til Kongen for det uvarslede Indfald i Riget.
Grev Christoffer skulde egentlig gøre Knæfald, men slap med at bøje sig
for Kongen, medens han i mange Tusinder Menneskers Nærværelse bad Kongen
om Naade og Tilgivelse for Guds Skyld. Kongen bebrejdede Greven haardelig
de Skældsord, han havde fremsat imod ham i Kolding, og truede med at
erklære ham for Fange. Men hans tyske Høvedsmænd gik i Forbøn for ham
og bad om, at den Skændsel, som det var for dem og det tyske Navn at efterlade
Greven som Fange, maatte blive undgaaet. Da ogsaa Kongens Feltøverster
sluttede sig til denne „Dannemænds Bøn“ , slap Greven med i Mængdens Paa
hør at maatte sværge med oprakte Fingre i Guds og alle Helgeners Navn, at
han aldrig mere vilde komme til de to Riger Danmark og Norge eller til Fyr
stendømmerne Slesvig og Holsten og aldrig handle mod Kongen, hans Slægt
eller Forbundsfæller.
Derefter faldt Stadens Udsendinge paa Knæ, men Møntmester Jørgen Koch
og Borgmester Ambrosius Bogbinder maatte to Gange gøre Knæfald om at blive
taget til Naade, og de opnaaede det kun med Hertug Vilhelms og nogle Rit
mestres Forbøn. De maatte dog ikke bosætte sig i København eller Malmø,
men kun andre Steder i Riget eller Fyrstendømmerne, hvor Kongen ønskede det.
Hertugens og Grevens Krigsfolk maatte drage frit bort med deres personlige
Ejendele, naar de havde betalt deres Værtsfolk. De skulde sværge, at de ikke
i de første 4 Aar vilde tjene mod Kongen, hans Riger og hans Forbundne. Hertug
Albrecht stod inde for deres Gæld, som ansloges til over 30.000 Gylden. Men
endnu i 1538 var intet betalt.39) Samme Dag sendte Kongen to stærke Faner
Knægte ind i Byen for at overtage Skytset og Skibene.
Næste Dag
udveksledes Overgivelsesdokumenterne,
og
Kongen
skulde have
holdt sit højtidelige
Indtog
i den erobrede By. Det blev dog udsat nogle Dage.40)
39
) K .D . IV N r.
479
. K .D . IV Nr.
486
.
40) K .D . I N r.
269
. K .D . IV N r.
479
. Norsk Hist. T. I I I p.
468
ffg. Paludan M üller. G re
vens F ejde I I Bilag V.