KøbenhavnsHistorieOgTopografi

3 0 2

G r e v e n s F e j d e

Dage. Et yderligere Pres paa Byen blev lagt ved et Paabud til de sjællandske

og laaland-falsterske Søkøbstæder om at levere mindst 19 Skibe til en grundigere

Forsænkning af Dybet i Københavns Havn.27)

18.

og 19. Marts blev Opfordringen til Overgivelse gentaget. Kongen for

modede, at Borgerne ikke var gjort bekendt med hans Breve, men at de nu

havde faaet Underretning om Fredsvilkaarene af lybske Sendebud. Kongen

opfordrede Byens Udsendinge til med frit Lejde at søge ham i

Kalundborg.

26. Marts gentog Kongen for sidste Gang sin Meddelelse om Freden og sin

Opfordring til Overgivelse af Byen.28)

Jørgen Kock

havde 26. Marts begivet sig fra Malmø til et Møde med

Kongen paa

Kalundborg Slot,

og under hans Fraværelse overgav

Malmø

sig

7. April. Det var ikke efter Jørgen Kocks Planer, men han fandt sig hurtig til

Rette dermed og drog endogsaa som Kongens Afsending til København for at

faa denne By til at følge Malmøs Eksempel. Han talte dog kun for døve

Øren.

Kejserens Tilslutning til Pfalzgrevens Tronkrav havde ogsaa bevæget det

burgundiske Hof til at forlade det Grundlag for et Forbund med Christian III,

som var lagt ved Traktaten i Gent 9. September 1533, thi dels havde Forbundets

Forudsætning været den fælles Modstand mod Lübeck, som nu havde sluttet

Fred med Kongen, dels var selvfølgelig Nederlandene, der jo hørte til de kejser

lige Arvelande, i sidste Instans tvunget til at følge Kejserens Politik. Den gik

nu ud paa at understøtte Pfalzgreven med Penge, med Krigsfolk og med Skibe.

Den endelige Meddelelse om Kejserens Standpunkt afgik fra Nederlandene

20. April og naaede frem til

København

i Begyndelsen af Maj. Derefter blev

saavel Hertugen som Greven og de af dem afhængige Borgmestre og Raad-

mænd helt uvillige til Forhandling. Christian I I I blev paa sin Side mere end

nogensinde opsat paa at bringe Krigen til en for ham gunstig og hastig Afslut-

ning. Han bestyrkedes heri dels ved, at Kejserens Forhandlinger med Pfalzgreven

foregik besværligt og langsomt, og ved at Pfalzgrevens for Danmark bestemte

Tropper blev indviklede i Kampe i Holland, dels ogsaa, og det ikke mindst,

ved at Forholdene i København ikke udviklede sig saa godt for de belejrede.

Efter at den haarde Vinter endelig var overstaaet, var Peder Skram sidst

i Marts 1536 atter i Søen med sin Flaade, bestaaende af danske og preussiske

Skibe. Linder et Krydstogt i Østersøen opbragte han 15— 16 Skuder med Pro

viant og Forsyninger til Byen, deriblandt en med Hertug Albrechts Jagthunde,

som skulde have været brugt til Jagt paa Amager. I Begyndelsen af Maj var

Flaaden tilbage i Sundet, hvor den blokerede København i Resten af Belej

27) D. M ag.

R. V p.

281

28) K .D . IV N r.

468

469

470