351 / 364
296
G r e v e n s F e j d e
Voldarbejde, som blev gjort i 1534 .10) Men da Greven yderligere forlangte de
adelige Damers Guldsmykker, blev dette afslaaet af Herredagen. Derefter stor
mede Borgmester og Raad med Ambrosius Bogbinder og Jorgen Koch i Spidsen
og ledsaget af en stor Hob Borgere ind i det grønne Kammer paa Slottet, hvor
Herredagen var samlet. De truede Adelen, og Borgmester Niels Tøndebinder
lod paa Borgerskabets Vegne Greven forstaa, at dersom han ikke var i Stand
til at indsætte Kong Christiern II i sine Rettigheder, vilde det ikke gaa ham
bedre end Rigens Raad og Adelen. Nu blev Adelen føjelig og bevilgede en
betydelig Pengesum.11) Det var øjensynligt, at Grevens Autoritet stod paa svage
Fødder, og bedre blev det ikke, da Halland og Bleking inden Aarets Udgang
gik tabt til Sverige.
Wullenwever
havde lige siden Krigens Begyndelse forhandlet med Hertug
Albrecht
af Mecklenburg, som var gift med en Datter af Christiern I I ’s Søster
Elisabet, om Deltagelse i Krigen, men først nu, da Grev Christoffers Stilling
blev vanskeligere, blev han tilbøjelig til at gaa ind paa Hertugens Vilkaar. 14.
November kom der endelig et
Forbund
i Stand mellem Hertug
Albrecht
og
Lübeck
tilligemed de
vendiske Stæder,
hvori bl. a. blev bestemt, at naar Kong
Christiern var bleven befriet, skulde Hertug Albrecht være Regent i Danmark
og Konge efter Kong Christierns Død, og Hertugens Rettigheder skulde arves
af hans Søn. Grev Christoffer var ingenlunde tilfreds med denne Ordning, men
han maatte føje sig. Københavnerne havde allerede i nogen Tid været i For
bindelse med Hertug Albrecht, og en af Christiern IF s tidligere Ledsagere,
Dr.
Christiern Vinter,
som nu var i Hertugens Tjeneste, havde paa den Tid,
da Herredagen blev holdt, forhandlet i København med Borgerne og med
Greven.12)
Efterhaanden var det ikke alene i Skaane, at Grevens Magt stod paa svage
Fødder. Paa Sjælland rejste Bønderne sig mod Adelen, talrige Adelsgaarde blev
plyndrede, og deres Ejere forjagede eller førte som Fanger til København. I
Slutningen af Januar 1535 blev Fru
Anne Meinstrup, Holger Rosenkrans
Enke
dræbt
paa
Sjællands Landsting
i
Ringsted,
af københavnske Borgere og Lands
knægte, fordi hun højlydt erklærede, at saalænge hun levede, skulde Kong Chri
stiern ikke komme paa Danmarks Trone.
Llibeckerne maatte nu gribe til det usædvanlige, at udruste Flaaden til et
Vintertogt i December og at sende en Landsknægthær under Ledelse af Grev
Johan
af Hoya og
Marcus Meyer
til Skaane og Sjælland. Saa usædvanlig var
10) K .D . IV N r.
460
.
11) K rag og Stephanius. C hristian I I I Hist. I p.
74
. K alkar. Aktst. t. R eform ationstiden
p.
108
.
12) Paludan M üller. Aktst. til Grevens Fejde I N r.
12
. K .D . II Nr.
282
.