348 / 364
G r e v e n s F e j d e
2 9 3
førsel udenfor Raadhuset, at man misbilligede Dommen; man krævede endogsaa
Hans Tavsen sat paa fri Fod. Den lybske Borgmester Jürgen Wullenweber var
kommen til Staden fra den lybske Flaade, som laa ved Dragør, og allerede
medens Processen stod paa, smuglede han efter Aftale med sine Venner i Bor
gerskabet Smaahobe af
8
— 10 lybske Matroser ind blandt Mængden paa
Gam
mel Torv,
for at de yderligere kunde forøge Tumulten. Da Dommerne efter
Domsafsigelsen forlod Raadhuset, maatte
Hans Tavsen
beskytte Biskop
Joachim
Rønnov
paa hans Vej tilbage til Bispegaarden.
Ved Borgerskabets Forbøn, den saakaldte „Dannemands Bøn“ , blev Hans
Tavsen friet for Straf, men det blev forbudt ham at benytte Byens Kirker og
at skrive eller lade trykke Bøger, og han blev forvist fra Sjælland og Skaane
Ved en fornyet „Dannemands Bøn“ , hvorved ogsaa flere Adelige som Mogens
Giøe, Erik Banner og Mogens Gyldenstierne samt Borgmestre og Raad i Køben
havn sluttede sig til de menige Borgere, fik Hans Tavsen 18. August 1533 dog
Tilladelse til at forblive i Byen.
Det var ikke udelukkende for Hans Tavsens Skyld, at Jürgen Wullenwever
indfandt sig i København. Hans Flaade havde kastet Anker ved Dragør, fordi
Lübeck havde erklæret de hollandske Stæder Krig og vilde hindre deres Skibe
i at passere Sundet. Wullenwever henvendte sig til Herredagen og forlangte,
at den skulde ratificere Overenskomsten af 2. Maj 1532 og opfordrede til at
deltage i Lübecks Krig. Begge Dele blev afslaaet. I Slutningen af Juli forlod
den lybske Flaade Dragør for at krydse i Nordsøen, men Hollænderne havde
Overtaget.
Ikke alene tvang de Lübeck til at tilbyde en fireaarig Stilstand, som dog
ikke blev modtaget, men de fik ogsaa Danmark og Hertug Christian (III) af
Holsten til 9. September 1533 at slutte Traktater i Gent, hvori man indgik et
Forbund med Nederlandene i 30 Aar „dog uden Forpligtelse til at deltage i
Krigen med Lübeck“ .
Nu overvejede
Hollænderne,
hvorledes de skulde føre denne Krig i de
danske Farvande. Man vaklede mellem flere Havne som Vinterkvarter, men
foretrak dog
København,
thi den aller bedste Havn for Krigsskibene var
Revs
hullet
foran Byen, hvor der var Plads til 500 Baadsmænd, ligesom Levnedsmidler
kunde købes billigere her end i de andre Havne. I Efteraaret kaprede Flaaden
lybske Skibe i Sundet, men den overvintrede dog ikke i Revshullet.2)
24. April 1534 lykkedes det Jürgen Wullenwever at fjerne sine Modstandere
af Lübecks Byraad, og han begyndte nu straks at forberede nye Krigsforetagen
der, skønt Byen allerede havde svært nok ved at hævde sig overfor Hollænderne.
Han søgte Forbund med den unge, æventyrlystne Grev
Christoffer
af Oldenburg,
2) Häpke. Niederl. Acten u. Urk. I Nr. 137. 140. 153.