290
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
Biskop Knud Gyldenstierne, som blev tilkaldt, gik ogsaa med til at berøve Chri-
stiern Friheden og bryde det Lejde, han selv havde beseglet.
Kong
Christiern
fik gennem en personlig Samtale med Rigsraaderne om
bord paa Skibet Meddelelse om Planen. Han
protesterede energisk
og krævede
en Samtale med Kong
Frederik,
enten i København eller andetsteds.
Paa et nyt Møde i Helligaandskirken 26. August besluttede man med svensk
og lybsk Anbefaling at overføre Kong
Christiern
til
Sønderborg Slot,
de frem
mede Udsendinge vilde dog ikke give
skriftlig Tilslutning hertil, men vilde først
forelægge Sagen for deres Regeringer.
Overfor Kong Christiern stillede man i
Udsigt, at Forhandlingerne skulde blive
ført med Kong Frederik i Flensborg.
30. Juli afsejlede Skibet med Kong
Christiern
fra
København.
Da Skibet
drejede ind i Alssund, gik det op for Kon
gen, hvorledes hans Skæbne vilde blive.
Han blev skilt fra sine Tjenere, undtagen
fra Hofnarren, og Slotsporten lukkedes
for deres Øjne. Paa Slottet rev
K nu d Pe-
derssøn Gyldenstierne,
hans Fjende siden
Dyvekes Død, med Magt den gyldne Vlies
Ordenskæde af hans Hals; den fandtes
siden blandt Kong Frederiks Klenodier.
Kong
Frederik
havde nu opnaaet at blive Konge over Danmark og Norge,
og der skulde afholdes en fælles dansk-norsk
Herredag
for at afgøre Tronføl-
gerspørgsmaalet. Den indvarsledes til at møde i
København
ved St. Hansdag
15 3 3 .141)
I Lübeck vandt Demokratiet i Løbet af Vinteren en afgjort Sejr, og dets
Leder
Jürgen Wullenwever
blev i Marts 1533 valgt til Borgmester. Han begyndte
straks paany den aktive Udenrigspolitik og forsøgte at bortfortolke Vedtagelserne
paa Herredagen i København. For at hævde Lübecks Magtstilling i Østersø-
omraadet, paaførte han de nederlandske Stæder en aaben Fejde.
I April lagde en
lybsk
Flaade sig ved
Dragør.
I
København
havde Jürgen
Wullenwever knyttet Forbindelse med
Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock,
og han forsøgte at lokke dem til at aabne Københavns og Malmøs Havne og
141) Danm. R. Hist. I II p. 329 ffg.