349 / 364
2 9 4
G r e v e n s F e j d e
der havde foresat sig at befri Christiern II fra Fængslet paa Sønderborg. Et
Forsøg paa at aabne Fjendtlighederne i Holsten faldt uheldigt ud, og 19. Juni
afsejlede Greven paa lybske Skibe fra Travemünde til
Dragør,
hvor Flaaden
kastede Anker 2 1. Juni 1534. Trods Jürgen Wullenwebers gode Forbindelser
i København vovede man dog ikke at gaa umiddelbart løs paa Byen, men gjorde
22. Juni Landgang ved
Skovshoved
og marcherede i en Bue uden om Byen over
Roskilde til
Køge.
Der
ved afskar man Forbin-
forfulgt af Ærkebiskop
og Lensmand. Borgerne
satte sig til Modværge,
og de nedbrød Slottet.
De var allerede før Grev
Christoffers Ankomst til
Fig.
67
.
G rev C hristoffer a f O ldenburg.
Dragør rede til at
S tø tte
ham, thi 1. Juni tilskrev
de deres „kære Naboer og synderlig gode og gunstige Venner“ , Borgmestre og
Raad i København om at slutte sig til dem i deres Kamp for Evangeliet, og de
skrev siden endnu to Breve. Borgmestre og Raad i
København
vilde ikke være
Malmø følgagtig, de afbrød den daglige Færgefart paa denne By og overgav
Brevene til Hr.
Mogens Giøe.3)
I København var Stemningen dog delt, og det
menige Borgerskab stod ingenlunde i sluttet Skare bag Raadet.
Ambrosius Bogbinder
og
Jørgen Kock
fra Malmø mødte endogsaa hos Gre
ven, da han landede ved Skovshoved, og de Evangeliske i Byen fattede nyt
Mod og bemægtigede sig 2. Juli Vor Frue Kirke, hvor de genindførte den
lutherske Gudstjeneste. Biskop
Joachim Rønnov
lod derefter Borgerne stævne
til Bytinget og opfordrede dem indtrængende til at holde Troskabseden, men
den luthersksindede Del af Raadet blev højlig forbitret herover og ophidsede
delsen mellem Køben
havn og Sjælland, og i
Løbet af kort Tid under
lagde Greven sig det me
ste af Øen.
I
Malmø
havde man
særlig haardt følt Virk
ningerne af Recessen af
1533, og de evangeliske
Prædikanter var bleven
3) K.D. IV Nr. 461. 462. 463. 464.