341 / 364
286
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
hvorledes Forholdene i Byen virkelig var. Der var Skalkhed blandt Borgerne,
siger han, og der fandtes ikke 10 Tønder Havre i Byen udover det, som Adelen
havde til sine egne Heste, og det var derfor nødvendigt, at Rigsraadet skaffede
Hestefoder til Byen.135)
Det var dog ikke, som Rygtet gik, i Begyndelsen af Oktober, at
C h ristiern I I
afsejlede. Først 26. Oktober lykkedes det ham at stikke i Søen fra
M e d e m b l i k
i Nederlandene med en Flaade paa 25— 30 Skibe og henved 7000 Landsknægte.
Men hæftige Storme splittede Flaaden og flere Skibe forliste. Pengekassen og
en Del af Feltudstyret gik tabt sammen med omtrent 1000 Mand. Kongen kom
5. November til det sydlige Norge og vilde fortsætte ad Søvejen til
O slo.
Men
nye Storme splittede Flaaden. Enkelte Skibe blev forslaaede til Baahuslen og Nørre
Hallands Kyster, selv naaede Kongen 10. November frem til Oslo, men kun med
4 Skibe og omtrent 1200 Landsknægte. Selv om Ærkebiskop Olaf Engelbrektssøn
af Nidaros hyldede Kongen, og Almuen stod velvillig overfor ham, formaaede
han ikke at erobre
A g ersh u s
eller andre af de norske Slotte, og hans Stilling var
ret mislig.136)
Imidlertid blev Rigsraadet indkaldt til Møde i
K ø b e n h a v n
8
. December,
efter at man havde faaet større Klarhed over Christiern I I ’s Bevægelser og
Stilling, og nu besluttedes det at udsætte de egentlige Krigsforetagender til For-
aaret. Bortset fra en lille, men stærkt tiltrængt Undsætningsexpedition af en
dansk-lybsk Eskadre under
P e d e r S k r am ,
der i Marts bragte Landsknægte og
Krudt til
A gershu s,
skete der intet før Isen var af Vandene.
I
K ø b e n h a v n
var Forholdene dog heller ikke gode. Den stærke Besætning
af Landsknægte og Ryttere, som Kong Frederik satte sin Lid til, var ved at
tømme Staden for Proviant, og Kongen, som var paa Gottorp, maatte 2. Januar
1532 befale Bønderne fra hele Sjælland at slutte sig sammen i Hold paa 24,
som i Fællesskab skulde sælge visse Mængder af Rug, Byg, Flæsk, Faarekød og
Smør til København til fastsatte Priser.137) Men da ogsaa Krigsmændenes Sold
udeblev, kom det til Mytteri.
23.
Januar tilskrev Hr. Oluf Rosenkrans og Hr. Anders Bille Høvedsman
den paa Vordingborg, Hr.
H e n r ik G iøe,
om, at han ufortøvet skulde sende sine
Svende til
K ø b e n h a v n
for at slaa Mytteriet ned, og lignende Breve blev skrevet
af Anders Bille og Johan Urne til Biskop
J o a c h im R ø n n o v
og til Adelen paa
Sjælland. Biskoppen fraraadede dog at anvende Magt, thi dette vilde i Frem
tiden skabe Uvillie fra Landsknægtenes og Borgernes Side imod Adelen. Man
skulde hellere love Landsknægtene den krævede Sold, saa snart Pengene kunde
135) O. Nielsen. K bh. H . og B. II
p. 123
.
136) D anm . R. Hist. I I I
p. 325
.
137) K .D . IV N r.
446
.