K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k 1
281
af Højaltret, men det var dog først ved
H a n s T a v s e n s
Indgriben sent paa Dagen,
at det lykkedes at faa Optøjerne standsede. Poul Heliessøn har i bitre Ord givet
Beretningen om
B illedstorm en .
Efter denne Begivenhed befalede Kongen, at
V o r F rue K ir k e
skulde
lukkes
for al Gudstjeneste, og den henstod lukket i et Aars Tid.
Efter Billedstormen maatte Ambrosius Bogbinder opgive sit Borgmester
embede og sammen med de to Raadmænd, der deltog i Tumulten, trække sig
ud af Raadet.
Prædikanternes idelige Angreb paa det dovne Munkelevned lagde store
Vanskeligheder i Vejen for
M u n k e
og
N o n n e r
i Byens Klostre. De kunde ikke
opnaa de Indtægter, som de hidtil havde haft, og
G r a a b rø d re n e
kunde ikke
efter deres Ordensregel vandre rundt i Hjemmene for at indsamle Almisser,
„gaa i Termen“ , som de kaldte det, og de var endogsaa udsat for korporlig
Overlast, naar de viste sig paa Gader og Stræder.
K a rm e lite r k o lle g ie t
havde allerede faaet sit Banesaar, da Ghristiern II fratog
det
St. J ø rgen s H o s p ita l,
og Frederik I gjorde ikke denne Handling ugjort. Alle
rede 17. Juni 1523, altsaa før København var kommen i hans Magt, udstedte
han i Feltlejren foran Byen et Livsbrev til Hr.
J e p H e je ,
der var Præst ved
Roskilde Domkirke, paa St. Jørgens Gaard.110) Efter Overgivelsen blev han Kan
nik ved Vor Frue Kirke og fik 20. August 1527 Brevet stadfæstet.111)
Karmeliterkollegiets Virksomhed sygnede hen, efter at Poul Heliessøn havde
maattet forlade Byen, og adskillige af de dygtigste af Munkene som Frants Vor-
mordssøn blev aktive Reformatorer. Poul Heliessøn fandt, at „Brødrene efter-
haanden forvandledes til Ulve“ .112) I 1530 afsluttede Prioren en Kontrakt med
Borgmestre og Raad om Klostrets Overgivelse til Byen, og den stadfæstedes af
Poul Heliessøn.113) Den traadte dog aldrig i Kraft, idet Kongen allerede 3. No
vember 1529 havde overdraget Klostrets Gaard og Have til
K n u d Pederssøn
G y ld e n s tie r n e ,11*)
og næste Aar, 17. Februar, da de sidste Munke havde forladt
Klostret, fik han et nyt og endeligt Ejendomsbrev.113)
St. C lare N o n n e k lo ste r
blev næppe nogensinde fremtrædende i Byens daglige
Liv. Efter sine Ordensregler var det afhængigt af de indsamlede Almisser, og
disse begyndte allerede tidligt at svigte. I Maj 1527 henvendte Broder Anders,
som var Skriftefader for Søsterklostret, og som var paa Ordensrejse i Belgien,
sig til Christiern II og bad ham om at udvirke, at Indholdet af et Skrin, som
n ° ) k .D . IV Nr.
381
.
n i ) K .D . IV N r.
402
.
]i 2) S.R.D . II p.
568
.
113) Engelstoft. Paulus Heliæ p.
446
.
’i “) K .D . I Nr.
252
.
115) Danske Saml. II
2
p.
183
.