333 / 364
278
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
de forhøjede ved at lægge Jo rd bag Bymuren, saaledes a t „V andringen“ oven paa
Volden var 16 Alen bred.
Pengene til Arbejdet m aatte Byen ofte laane af velhavende Borgere eller af
Kirken. 2. Jun i 1530 søgte Byen et L aan hos Vor Frue Kirke, „den menige fa t
tige Almue til Undsæ tning i vor store Nød og T rang at bygge, befæste og op
holde Stadens Mure og Volde m ed“ . Byen bad Biskoppen om at tillade et L aan
af 600 Lod Sølv af Kirkens K lenodier.101)
T il Gengæld for de Byrder, som paalagdes Købstæderne, udstedte Kongen
og R igsraadet 14. Juli en O rdinans, der sikrede Stædernes Erhverv, og det blev
tilladt „hvo som N aaden hav er“ at prædike og aabenbart lære Guds O rd og
Evangelium for den menige Almue.102)
Men inden m an kom saa vidt, var der udkæmpet en heftig K am p mellem
den gamle Kirke og Prædikanterne. 8. Juli fremlagde 21 P rædikanter fra hele
Landet under Hans Tavsens Ledelse deres Læresætninger i 43 Artikler, og de
prædikede to Gange daglig over deres Indhold i
Helligaandsklostrets K irke.
Prælaterne
pa a deres Side havde udarbejdet et udførligt
Klageskrift
over, at
Kongen ikke havde forhindret Nedlæggelse af Kirker og Klostre uden al Dom
og Rettergang, O phø r af stiftede Altertjenester, Forjagelse af fattige Kloster-
mænd og Opsætsighed i Erlæggelsen af de i Odense i 1527 godkendte T iende
ydelser. De krævede, at de lutherske Prædikener „afstilledes“, indtil en Kirke-
ordning blev fastsat ved et Generalkoncilium. Det var ikke et Forhandlings
grundlag men et U ltim atum , der stilledes fra katholsk Side, og det præciseredes
end yderligere ved en skarp Klage over Prædikanterne, idet m an hævdede, at
deres Optræden stred mod Bestemmelserne i Kongens Haandfæstning.
For bedre at kunne bekæmpe Prædikanterne overfor Folket havde Præ
laterne skaffet sig tysk H jæ lp, nemlig en Doktor af
Bomberg og
en Doktor
N iko
laus Ferbe
fra
Hernborn,
som var Graabrødrenes Provincialminister i O rdens
provinsen Køln. H an fik bland t Lutheranerne hurtig Øgenavnet „S tagebrand“
eller „S tagefyhr“, hvilket vil sige Brandfakkel.103)
Disputatser og Prædikener førte dog ikke til nogen folkelig Afgørelse, men
henimod M idten af Juli fik Præ laterne gennem ført et Forbud mod den luther
ske Prædiken, det blev kun i K raft i to Dage. Saa kom Købstadsordinansen af
14. Juli, og, som Jørgen Sadolin udtrykker sig: „Derfore opstod og den Herre
Christus herlig og vældelig nok paa den tredie D ag“ . Nu taltePrædikanterne
4 Gange daglig om Hverdagen og 12 Gange hver Søndag.
Biskop
Joachim Rønnov
forsøgte i denne T id et
Mæglingsforslag,
hvorved
101) K .D . I N r. 255.
102) P a lu d an M üller. D e første K o n g er a f d en
oldenb. Slæ gt p. 544 ffg.
103) D anm . R. H ist. I I I
p.
313 ffg.