339 / 364
284
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
Den nye Stiftelse beholdt alt Gods og Rente, indenbyes og udenbyes, som
tilhørte Helliggeisthus, ligeledes St. Jørgens og St. Gertruds (St. Anne) Termin
(Almisse) og Rente, med Undtagelse af den Rente, som St. Gertruds Hospital
plejede at give Degnedømmet ved Vor Frue Kirke. Kongelig Majestæt skulde
nyde Arbejde til Slottet af alt det nye Hospitals Gods, og
S t. J ø rgen s S ø
skulde
blive v e d S lo tte t
som dettes frie Fiskevand.
Alle tre Hospitalers Syge skulde samles i
Helliggeisthu s,
dog undtagen de Spe
dalske, for hvem der skulde vedligeholdes et godt Hus paa
S t. J ø rgen ,
og de
Spedalske skulde beholde St. Jørgens Hospitals Avl, Ager og Eng, hvorpaa de
skulde holde Kvæg til deres Behov. Borgmestre og Raad beskikkede den nye
Hospitalsforstander, der forøvrigt blev den hidtidige Prior ved Helligaandsklo-
stret, Broder
P e d e r P loug,
og fire gode, gudfrygtige Borgere skulde aarlig beskik
kes som Tilsynsførende med Hospitalets Drift.126)
3.
September gav Kongen det nye Hospital Tilladelse til at udsende Bud og
Tjener over hele Sjælland for at indsamle Almisser og Gaver.127)
10.
April 1532 tillod Kongen, at Strædet
T u g th u s p o r te n ,
nu Niels Hem-
mingsensgade mellem Løvstræde og Valkendorfsgade blev
n e d la g t,
for at Hospi
talets Bygninger ikke skulde adsplittes ved den frie Færdsel gennem Strædet,128)
og 7. August samme Aar bemyndigede Kongen
B o r gm e s tr e og R a a d
til at over
tage
G r a a b rø d re K lo s te rs G a a r d og K ir k e g a a r d ,
altsaa de til Universitetet i
1530 udlagte Bygninger, saaledes at Renten eller Huslejen skulde komme de
syge og vanføre Mennesker i Hospitalet til Underhold og Trøst.129) Allerede 19.
Januar 15 3 1 havde Kongen dog anvist Bolig i Klostret til en Apotheker og
Læge, som maa formodes at være bleven der ved Klostrets Overgang til
Hospitalet.130)
Begge Partier stræbte efter at komme i Besiddelse af den lukkede
V o r F ru e
K irk e .
Det blev de katholske der gik af med Sejren, idet Biskop Joachim Røn-
nov fik de katholske Medlemmer i Rigsraadet til at gaa med til, at Kirken blev
aabnet for „de orthodoxe“ .
Efter at det lutherske Alter midt i Kirken var bleven kastet ud, lod Biskop
pen den genaabne og genindvie med stor Højtidelighed 15. November 15 3 1.
Poul Heliessøn siger, at Kongen var misfornøjet med denne Afgørelse, men den
blev ikke ændret.131)
126) K .D . IV Nr.
432
.
127) K .D . IV N r.
424
.
128) K.D . II N r.
270
.
12£>) K .D . IV N r.
453
.
1S0) K .D . II Nr.
264
.
131) Knudsen. Joachim Ronnov p. 68 ffg.