329 / 364
274
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
han prædikede lutherske Tanker i Vor Frue Kirke, men i Begyndelsen af
Februar maatte han ligesom Claus Mortenssøn rømme til Malmø.
29.
April 1529 døde den kraftige Biskop
Lage Urne,
og hermed, siger Poul
Heliessøn, begyndte Roskilde Kirkens Forfald.551) Kongen afkrævede hans E fter
følger
Joachim Rønnov
en Forsikring om, at han vilde anerkende Odensemødets
Bestemmelser om Prædikefrihed, og nom inerede og stadfæstede ham som Biskop ;
først senere blev han valgt af Domkapitlet. Sluttelig konfirmerede Kongen 24.
Jun i 1529 hans Valg, men pavelig Konfirmation opnaaede Joachim R øn
nov ikke.
Ved Universitetets Rektorskifte 18. M aj 1529 holdt Professoren
Olaus
Chrysostomus
i Vor Frue Kirke en mærkelig versificeret Tale, lam entado ecce-
lesiæ, Kirkens Klagemaal, som ud fra katholske Synspunkter stærkt beklagede
Kirkens Brøst, men siden blev han selv luthersk Sognepræst ved samme Kirke.
I Høsten 1529 kaldte Kongen
Hans Tavsen
fra Viborg til at være Sogne
præst ved
St. Nicolai Kirke,
og han indførte her Psalmesang og en kraftig Evan-
gelieforkyndelse paa Modersmaalet.
Im idlertid var der sket et Personskifte b land t Borgmestrene, som fik stor
Indflydelse paa de kirkelige Forhold i Byen.
Niels Stemp
havde været i Kongens Gunst, og 8. Janu a r 1528 fik han livs
varig Toldfrihed i Sjælland og Skaane for sit eget Gods, men dog ikke for sit
„Madskabs“, d. v. s. for sine Handelskompagnoners.82) Endnu 10. Juli var han
Borgmester, da han fik kongeligt Stadfæstelsesbrev paa sit Skøde fra Byen paa
en af de nybyggede
Stenboder
paa
Amagertorv,
sønden for Helligaands Hospi
tals K irkegaard.83) Men samme Dag fratog Kongen ham Retten til den Gaard,
som han boede i paa Nørregade, og som Kongen havde forlenet ham med i
1524; nu forlenede Kongen H r.
Johan Ran tzau
med Gaarden til evig T id .84)
Kort efter m aa Niels Stemp være fra tra ad t som Borgmester. Det er ikke helt
klart, hvori Niels Stemps Brøde bestod, men da han siden siges at have „arget“
paa Kongen, ha r det formodentlig drejet sig om en Forbindelse med Chri-
stiern II.
;
Om Niels Stemps senere Forhold skal det nævnes, at 7. August 1529 havde
han tilfredsstillet Kongen og fik Beskærmelsesbrev og R et til at beholde al sin
E jendom baade i København og andet Steds i R ig e t; han m aatte bo, hvor han
vilde i Danm ark og Slesvig, undtagen i København, Malmø og Helsingør.85)
S1) K o rnerup. V or F ru e K irk e og M . H ist. p. 204.
82) K .D . I N r. 240.
S3) K .D . II N r. 242.
84) K .D . II N r. 244.
85) K .D . I I N r. 252.