266
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
Kongen forelagde Sagen om Serreslev for Herredagen, og 27. August til
skødede han Byen sin Del af Serreslev, dog undtagen Rosbæk Mølle, som Byen
jo havde faaet overladt for 10 Aar. Købesummen blev fastsat til en aarlig Afgift
paa 20 lødige Mark, at udrede sammen med Byskatten ved Mortensdags T id .38)
Kongens P art omfattede 5 Bol af Byens Jo rd .39)
Først 5. Februar 1527 efterfulgtes Kongens Skøde af Kapitlets, der for 1800
Mk. afhændede de resterende 6 Bol af Serreslev, som var en Del af Roskilde
Domkirkes Præbende Serreslev.40) Serreslevgaard var sikkert bleven helt øde
lagt under Belejringen, dens og Landsbyens Tilliggende om fattede Jorden fra
Peblinge- og Sortedamssøerne til Løgteaaen, Lersøen og Rosbækken og fra Lade-
gaardsaaen til Sundet. Alt blev udlagt til Fælleder for Byen.
Ogsaa Raadet tog sin P a rt deraf, bl. a. Engene mod Nord i Bryggervangen
langs Rosbækken, og Borgmestre og R aadmæ nd havde hver udlagt 20 Mk. til
at indgrave Engen med. Det bestemtes 3. April 1533, at n aa r nogen af dem
døde eller traadte ud af R aadet efter Jul, skulde hans H u stru og Arvinger
beholde det første Aars Grøde og siden bruge Engene saalænge, at de fik de
20 Mk. igen.41)
Kongen tilsigtede utvivlsomt at vinde Byen for sig ved at imødekomme dens
Ønsker, og flere Begunstigelser fulgte efter.
Endnu en vigtig Handling blev foretaget under
Herredagen.
13. August
blev Frederik Fs Dronning
Sophie kronet
i
Vor Frue K irke,
og 29. August fik
hun tildelt det hidtil til Dronning
Elisabet
udlagte Enkegods pa a Laaland og
Falster. Det skete dog ikke uden Indsigelse fra H r. Mogens Giøe og H r. Albert
Jepssøn Ravensberg, som begge havde staaet i den landflygtige Dronnings per
sonlige Tjeneste.42)
Kongen og Rigsraadet havde besluttet, at den af de 4— 5 store Skibe be-
staaende Eskadre, som laa i
Revsgattet
med T ropper om Bord, skulde gaa til
Gulland
for at besætte denne 0 . Skipper
Clement,
som havde Befaling paa
Eskadren fik i Begyndelsen af September en Del af Landsknægtene og Baads-
mændene til at gaa over til
Christiern IF s
Parti, og N atten før Afrejsen lod han
de ringere Skibes Ammunition bringe over paa de to bedste og mest hurtig sej
lende Fartøjer, Peyter van Høll og Den sorte Jagt, og sønderhuggede Tov og
Takkel paa de andre.
Saa stod Skipper Clement Sundet ud, kaprede undervejs en Jagt, som havde
38)
K .D . I N r. 237.
39)
K .D . I N r. 77.
40)
K .D . I N r. 246.
41)
K .D . I N r. 192 p. 267.
42) A llen. D e tre nord. R. H . V
p.
227.