318 / 364
K ø b e n h a v n u n d e r F r e d e r i k I
263
Norby saa h aard t fornødne Hjælp. Tvæ rdmod var det lykkedes Slotshøveds-
manden i København, H r.
M ouritz Jepssøn Sparre
at faa udrustet den lille
kongelige Flaade. Nogle af de m indre Skibe blev lagt som Blokade foran Lands
krones Havn, og de to store Skibe Peyter van Høli og Leon laa tillige med en
Bark i
Revsgattet
under Tile Giselers Befaling. Under disse Forhold bevægedes
Søren Norby
til Kapitulation og til at indgaa Forlig med Kong Frederik;
10. August aflagde han i København Troskabsed til Kongen.31)
Af Søren Norbys H jæ lpere sad
Otto Stigssøn og Hans Skovgaard
en T id
lang fængslede i
Taarnet
paa Københavns Slot, men de blev siden benaadede
og frigivne. En umildere Skæbne ram te den skaanske Adelsmand
Niels Brahe.
H an havde stillet sig paa Bøndernes Side, da de vildt og blodtørstigt hærgede
og brændte Adelens Gaarde, og hans Standsfæller nærede et bittert Nag til ham.
H an rømte til Sverige, da Hr.
Tyge Krabbe
paa Kongens Vegne 17. August
1525 anklagede ham for det i København forsamlede Rigsraad. Raadet dømte
ham for at have ført Avindskjold mod Riget og Kongen, hvorfor han havde
sit Liv forbrudt, og hans Gods, rørligt som urørligt, tildømtes Kronen. I Maj
1526 begav Niels Brahe sig med Søren Norbys Hjælp til Mecklenburg, medens
Kongen bortgav eller bortforlenede hans Gods, bl. a. til de skadelidte skaanske
Adelsmænd. I 1528 begav den landflygtige M and sig to Gange til Skaane
for at opsøge sin Hustru. Sidste Gang blev han paagrebet, sat i Fængsel, først
paa Malmø Slot og siden i T aarn et i Københavns Slot. H an blev rettet med
Sværdet paa
Gammel Torv
i Jun i 1529.32)
Efter at det var lykkedes at slaa det af Søren Norby ledede Op rø r ned,
fik Kongen endelig T rang til paany at vise sig i
København,
og han indkaldte
en
Herredag,
som skulde træde sammen her i de sidste Dage af Juli 1525.33)
Forhandlingerne drejede sig først om en Forøgelse af Rigets Forsvarsstyrke.
Landsknægtene, som havde deltaget i den skaanske Krig, blev holdt under Vaa-
ben og indkvarteredes i Købstæderne efter disses Størrelse.Søkøbstæderne, deri
bland t København, fik Paalæg om at holde de Skibe, som de af Arildhavde
Pligt at stille, udrustede med Skyts og Værge, rede til Orlogsbrug.
Kongen bragte Spørgsmaalet om Landets Fæstninger paa Tale og krævede
dem sat i bedre Stand. Baade Kongen og Rigsraadet nærede megen Mistro til
Borgerskabet, og det besluttedes tilsidst, at kun
København
og
M almø
skulde
bevares som
Fæstninger,
medens de øvrige Købstæders Volde skulde sløjfes.
Dette var et stærkt Indgreb i Borgernes Rettigheder, thi hver By ejede sine Volde
med tilhørende Skyts og Forsvarsmidler.
31) A llen. D e tre nord. R. H . V p. 58.
32) A llen. D e tre nord. R . H . V p. 69 ffg.
33) A llen. D e tre nord. R . H . V p. 216 ffg.