261 / 364
2 0 6
K ø b e n h a v n u n d e r K o n g H a n s
verdslig Domstol, og Biskoppen vilde ikke have denne M and, over hvem han
ikke havde nogen Jurisdiktion eller Herredømme, som Dommer, men han hen
skød Sagen for Ærkebiskoppen i Lund eller en anden gejstlig Domstol. Ogsaa
disse Udtalelser lod Biskoppen notarialiter bekræfte.7) Biskoppens Fordringer bar
ingen Frugt, og ved Biskoppens Død faa A ar efter, 15. November 1500, havde
Kongen Slottet og dets Tilliggende i sin M agt uden flere Indsigelser.
Kongen stadfæstede Stadsretten af 14. Oktober 1443, idet han i Overens
stemmelse med Lovens Slutningsord indføjede de Ændringer, „som tyktes ham
nytteligt at væ re“, og den blev underskrevet paa Københavns Slot St. Julianæ
Dag 16. Februar 1484. I denne Form kaldes Stadsretten almindeligvis
Kong
Hans almindelige Købstadsret.8)
I Jan u a r 1485 bekræftede Kongen Byens
Friheder
og
Privilegier,
som
Kong Christiern og hans Forgængere havde givet, og han forbedrede dem ved
visse T ilføjelser: Den som dræber, saarer eller slaar nogen, sættes i Byens Hægte
eller Gemme, til han er forligt med Sagvolderen eller Kongen og Byen, eller
han staar til Rette, som Sagen er til. Forbryder nogen sin Fred i København,
skal han have den tildøm t paany paa Bytinget og intet andet Sted. Det for
bydes under Strafansvar at gaa eller ride med spændt Armbrøst eller at gaa
med Sværd, Armbrøst eller andet Værge længere, end til han kommer i sit
Herberg. Vil nogen udenlandsk eller fremmed Købm and drive Købmandsskab
eller H aandvæ rk som Ligger i Staden, skal han deltage i Kongens Tjeneste og
Byens Tynge lige med andre Borgere. Ingen m aa tappe Vin, Mjød, tysk 01
eller Danziger 01 uden at bruge Byens rette Maal, ligesom det har været af
Arild i Roskilde. Københavns Borgere m aa kun stævnes til Byens T ing, og de,
som handler derimod, skal bøde 40 Mark til Kongen og 40 M ark til Byen.
Ingen m aa lægge Gødning og Urensel paa andre Steder, end de af Borgmester
og Foged anviste, og ingen m aa grave Grus, Sand eller Ler paa Byens frie
Jord udenfor de anviste Steder. Ukvemsord skal paadømmes af 12 Mands
Nævn, og et saadan t Nævn dømmer ogsaa den, som rømmer, før hans Sag
er afgjort, idet de afgør Sagen med Ed pa a Tinge inden 14 Dage.9)
I Tilslutning til disse Bestemmelser m aa det nævnes, at Kongens
Haand-
fæstning
indeholdt det vigtige Paabud, at ingen udenlandske Mænd kunde være
Borgmester, Raadmænd, Toldere eller Byfoged, Kæmner eller Byskriver i nogen
Købstad, men der m aatte hertil kun ansættes Rigens indfødte Mænd.10)
For Hansestæderne fastsatte Haandfæstningen, at Kongen kun m aatte tilstaa
7) K.D . I Nr. 187.
8) Kolderup Rosenvinge. Gamle danske Love V p. 522.
o) K.D . I Nr. 174.
10) A. Huitfeld. Danm. R. Kr. II p. 970.