259 / 364
K Ø B E N H A V N U N D E R K O N G H A N S
Skønt Kong
Hans
allerede forlængst, medens Faderen levede, var bleven
udvalgt som hans Efterfølger i alle Riger og Hertugdømmer, var det dog for
bundet med den største Vanskelighed at faa dette Valg anerkendt. Først paa
Rigsdagen i
Kalundborg,
1. M aj 1482, blev han bekræftet som
Danmarks
Konge, og nogle M aaneder senere fand t Styret i
Hertugdømmerne
ogsaa en
Afgørelse. Ved et Møde i
Halmstad,
som var indvarslet til 13. Ja n u a r 1483
udeblev den afgørende Repræsentation for det svenske R igsraad, men de dan
ske og de norske R igsraader vedtog da 1. Februar Kongevalget paa Grundlag
af den for alle Riger fælles Haandfæstning, som blev underskrevet den føl
gende Dag.
Efter Halm stadmødet var Vejen fri for Kongeparrets Kroning i Danmark.
Samtidig med Afholdelsen af en Herredag i
København
foretog Ærkebiskop
Jens Brostrup
Pinsedag 18. M aj 1483 i
Vor Frue Kirke
den højtidelige
K ro
ningsceremoni
i Rigernes Raads Nærværelse. Efter Kroningen slog Kongen R id
dere i Kirken, og derpaa blev Kongeparret, som
Huitfeld
udtrykker det „med
stor Pral og P ragt ført til Slottet“, hvor der blev holdt et stort Gæstebud. Paa
Andendagen og flere Dage efter var der Dystrend og andre ridderlige Spil efter
Tidens Skik.1)
Efter at Kongevalget var foretaget, rejste Biskop
Oluf Mortenssøn Baden
paany
Roskilde Bispestols
K rav paa
Københavns Slat, By og Len,
thi paa Bispe-
gaarden i Roskilde lod han 27. September 1482, altsaa efter Rigsdagen i
Kalundborg, en beskikket Notar udfærdige en Vidisse af H ertug
Adolfs
og
Grev
Christierns
Løfter af 13. Juli 1448 om at forelægge dette Spørgsmaal for
Rigens R a ad .2) H an lod Vidissen læse for Kongen og R aad et paa
Københavns
Raadhus,
men Kravet blev næppe frem ført med egentlig K raft og i alt Fald
uden Held.
Biskop
Oluf Mortenssøn Baden
døde 28. August 1485, og hans Efterfølger,
Biskop
Niels Skave,
var af mere stridbar Natur. H an genoptog K ravet i Over-
1)
A. Huitfeld. Danm. R. Krøn. II p. 974.
2) K.D . I Nr. 134. 136. 173.