KøbenhavnsHistorieOgTopografi

K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I

201

Pommern

havde søgt om at opnaa dette Privilegium, som var bleven tilstaaet

ham ved en Pavebulle af 26. Janu a r 1419. Men der kom intet Resultat deraf,

dels maaske fordi Tilladelsen udtrykkelig unddrog Universitetet R et til at have

et theologisk Fakultet, ethvert middelalderligt Universitets vigtigste og fornem

ste, men vel navnlig fordi det skortede Kongen paa Pengene til Oprettelsen.43)

Sagen havde været stillet i Bero siden 1419 men blev nu taget op paany uden,

at m an dog nøjagtig kender Kongens Motivering for Oprettelsen. Den forløb

ikke fuld t saa hu rtigt som Tilladelsen til Helligaandsklostret, og Kongen afrejste

fra Rom, før Sagen var i Orden.

Næste Aar, medens Kongen drog paa politisk Rejse til Tyskland, begav

Dronning

Dorothea

sig paa

Pilgrimsfærd

til

Rom ,

for at opnaa Aflad i Jubel-

aaret 1475.44) H u n blev naadigt modtaget i Rom 2. Maj og forblev i den hel

lige Stad til 19. M aj, og under Opholdet udvirkede hun adskillige pavelige

Gunstbevisninger, men den vigtigste af dem, Tilladelsen til at oprette et dansk

Universitet, saaledes som det var stillet Kongen i Udsigt, blev dog først ud

færdiget en M aaned efter hendes Afrejse og i Form af en pavelig Bulle af

19. Jun i 1475 til Ærkebiskop

Jens Brostrup

af Lund, Thuo Juuls Efterfølger.

Selv naaede Dronningen tilbage til Danm ark 19. Juli.

I August 1477 forhandlede Kongen med Rigens Biskopper om, at Udgiften

ved Universitetets Oprettelse og Drift skulde lægges paa dem selv, Domkapit-

leme og andre gejstlige D ignitarer,40) men Sagen fik ingen Fremgang paa det

Grundlag, og forinden det lykkedes Kongen at finde andre Udveje til at skaffe

Midlerne, meldte en kostbar Festlighed sig, som ikke kunde skydes tilside, idet

Plans,

den udvalgte Konge, skulde fejre sit

Bryllup

med Hertuginde

Christine,

en D atter af H ertug

Ernst

af Sachsen.

D a Bruden pa a sin Bryllupsfærd var kommen til

W arnemünde

i gylden

Karm og ledsaget af et pragtfu ldt Følge af Fyrster, Riddere og Svende, ialt 800

M and og 42 Vogne, blev hun modtaget af Ærkebiskop

Jens Brostrup

og Rigs

marsk

Claus Rønnov

med et lignende stateligt Følge.

De ledsagede hende til Skibs til

Stubbekøbing

og videre over Land til

Køben

havn.

Udenfor Byen red Brudgommens Fader, Kong

Christiern,

Bruden i Møde

med et Følge p a a 500 beredne Folk, alle brunklædte og med Besætning af

hvide Streger, og efter at han havde bud t hende velkommen, vendte han og

hans Følge tilbage til København. Dernæst red Brudgommen, Junker Hans,

Bruden under Ø jne med 700 Heste, alle grønklædte og besat med brune, blaa

og hvide Streger, og efter at han havde modtaget Bruden og de hende led-

43) A.P. Nr. 1279.

44) Hist. T. V II R. I I I Bd. p. 455 ffg.

45) Werlauff. Univ. Hist. (1850) p. 8.