253 / 364
198
K ø b e n h a v n u n d e r C h r i s t i e r n I
Disse Forordninger af 1475 og 1477 ha r sikkert medført, at der paa en i
S tranden opfyldt G rund syd for
V ejerhuset
ved
Hyskenstræde
blev bygget en
særlig
„Sisebod"
til Opkrævningen af Accisen eller Tolden af tysk 01 og Vin.
I 1468 kom et
skotsk Gesandtskab
til
København
for at ordne Ægteskabs
kontrakten med Kongen i Anledning af hans Datter
Margretes
G iftermaal med
Kong
Jacob I I I
af Skotland, og 8. September afsluttedes Kontrakten, i hvilken
den saalænge omtvistede Afgift af Hebriderne og M an afkortedes i Medgiften,
hvoraf Kongen straks skulde betale 10.000 Gylden og pantsæ tte Orknøerne for
Resten, 50.000 Gylden. Næste Sommer kom et nyt Gesandtskab til Staden for
at hente Bruden, og da de 10.000 Gylden endnu ikke var betalt, m aatte Kongen
20. Maj 1469 yderligere pantsætte Shetlandsøerne. Alle Øerne gik, da de aldrig
blev indløst, derved tab t for den norske Krone.
Til Trods for, at Kongens Pengevanskelighed saaledes paa mange M aader
laa klart for Offentligheden, indlod Kongen sig i 1474 paa et nyt bekosteligt
Foretagende, nemlig en
Rejse til R om d
°) Anledningen til Rejsen m aa dels søges
i de almindelige religiøse Forestillinger om Pilgrimsrejsers og gode Gerningers
Salighedsværd, thi Kongen havde allerede tidligere aflagt et Løfte om at foretage
en saadan Fæ rd,31) dels ogsaa i Kongens H aab om ved prangende fyrstelig
Optræden at vinde politiske Fordele under Forhandlingerne med Paven, K ej
seren og andre Potentater og dermed ogsaa faa styrket den svækkede finansielle
Kredit. Den lange Rom afæ rd tog sin Begyndelse, da Kongen 9. J an u a r 1474
forlod Segeberg med et pragtfu ldt Følge paa halvandethundrede Personer. Efter
en vidtløftig Rejse med mange Festligheder gennem Tyskland og Norditalien
ankom Kongen til Rom 6. April og blev modtaget af Pave Sixtus IV med store
Æresbevisninger. Paven tilstod naadigt Kongen Opfyldelsen af hans Ønsker
om Oprettelse af et
Helligaands Kloster
og et
Universitet i København,
saaledes
som det siden skal omtales nøjere, og efter 3 Ugers Ophold i Rom kunde Kon
gen 27. April tiltræde Hjemrejsen ganske langsomt, saaledes at han først 24.
August satte Foden paa dansk Grund.
I det 15. Aarhundrede var der en Bevægelse i Fremvækst for at omdanne
de gamle Helligaandshuse til regelmæssige Klostre, hvorved m an navnlig vilde
opnaa, at der indenfor Murene blev fast Raadighed over Præstebrødre, som
kunde læse Messe for de syge, høre deres Skriftemaal, uddele Sakramentet og
øve anden præstelig Gerning. Det blev ofte den af Paverne meget yndede Hel-
ligaandsorden, som paatog sig Opgaven. I Danm ark var Helligaandshuset i
Aalborg det første, som i 1451 overgik til denne O rden ,32) og Kong Christiern
30) Hist. T. V R. II p. 241 ffg.
31) Hist. T. V II R. III p. 477.
32) J. Lindbæk & G. Stemann. Danske Helligaandskl. Dipi. Nr. 62.