45 / 112
E fte rh ån d en op stod d en tank e hos M ariu s V ibæk, a t d e t ville
væ re betydn ing sfu ld t i konk u rren c en m ed statsskolen, om m an
kunn e etab lere faste ansæ ttelser ved skolen for p å d enn e m åde at
skabe et læ rerkollegium , d e r kunn e give skolen et v a rig t særpræg,
1 1920 begynd te m an a t udnæ vne a d ju n k te r og lektorer, hvilket
m in isteriet accep terede. I denn e første kreds a f fa stan satte finder
m an de to d o k to re r
Kalisch
og
Brahde,
og endv id ere
Kolind, Lund,
Børup
og
Carl Andersen
(»Sp ringeren« ). E n d n u m id t i tyv ern e m istede
skolen læ rere til statsskolen, som d en gerne ville h av e b eho ld t. M en
d e t er ikke sket siden 1930. F ra d a a f h a r m an fund e t, a t stillingen
som a d ju n k t eller lektor ved Niels Brock ikke kunn e føles ringere
end en statsskoleansæ ttelse. T væ rtim od .
D er skete i tred iv e rn e et generationsskifte b la n d t læ rerne. De
ældste b la n d t de fa stan satte gik af, således »S p ringeren« og Ju le s F.
L u n d (»onkel Ju le s« ). D en sidstnævnte h avde d en ære a t tage sit fag,
v a rekund sk ab , m ed sig, d a h a n gik. F ornuftige folk havd e i m ange
å r h a ft den opfattelse, a t faget havd e overlevet sig selv. M en Lunds
underv isn ing h avde et perspek tiv ucl over v a rep røv e r, som g jo rd e,
a t ingen ønskede d e t afskaffet, før læ reren selv gik af. S tørre hæder
k an vel næppe times en læ rer?
De k n a p t tilm ålte sider tillad e r ikke en karak te ristik a f de m ange
sæ rprægede læ rerpersonligheder, som vekslende g en e ra tio n e r af
b ro ck ’ere h a r svoret til gennem tre k v a rt å rh u n d re d e . H e r k an kun
hoved lin ier fastholdes. T red iv e rn e betød en rask vækst i an ta lle t af
unge fastan satte universitetsfolk og k a n d id a te r fra H andelshøjskolen,
m edens d e r sam tid ig t gik svind i tim elæ rernes tal. I d ag vil d e t vel
forekomm e un g d omm en eventyrligt, a t skolens hovedlæ rer i regn ing
en d n u om k ring 1930 v a r en aktiv artille rio b e rst a f linien, den
elskelige
F. V. Lehrmann.
De nye folk v a r ind stillet p å a t vie deres
liv til underv isn ingen p å Niels Brock. K a n m a n ikke ved denne
lejlighed lade en læ rervæ relsehemm elighed sive ud , skønt den
sikkert er gæ ttet a f adskillige opvak te elever? F o r begge p a rte r:
handelshøjskolefolk og u n iv ersitetsk an d id ate r h a r sam livet p å
læ rervæ relset b e ty d e t en gensidig b efrug tn ing i sam a rb ejd e t,
4 2