43 / 112
m ån ed en . Alligevel vedblev d ig an g en a t vokse tred iv e rn e igennem ,
så a t d im m itte n d ta lle t ved periodens slu tn ing havd e n å e t op over
ioo om året.
V ed F o ren ing en til U nge H andelsmæ nd s U ddannelses 50 års ju b i
læum i 1930 udnævntes Aage R asm ussen til fo rstan d e r for Niels
Brocks H andelsskole, u d en a t h a n p å denn e m åd e slap for n avnet
»O b er« . M a riu s V ibæk v a r i 1927 b levet u d næ vn t til d irek tø r for
K øbm and ssko len og Niels Brocks Handelsskole sam t H an d elsh ø j
skolen. D en d ag kom , d a R asm ussen m å tte have en m edhjæ lper.
D e t blev cand . m ag.
Jens Vibæk,
d e r i 1930 v a r b levet k n y tte t til
K øbm andsskolen. M en nogen større b ru g for unge V ibæk fik R as
mussen først efter d irek tø r M ariu s V ibæks pludselige og uventede
død i fo rå re t 1938. D irektø rstillingen blev nu delt, således a t davæ
rend e professor i Å rhus C h risten M øller, (gamm el b ro ck ’er), blev
d irek tø r for H andelshøjskolen, mens K øbm and ssko len og Niels Brocks
H andelsskole betroedes Aage R asmussen. F ra d e tte tid sp u n k t over
tog Je n s V ibæk som overlæ rer d en daglige ledelse a f skolen, u d en at
d e t fo ran d red e A age Rasmussens interesse for Niels Brock. K ø b
mandsskolens ledelse v a r h am en pligt, beskæftigelsen m ed Niels Brock
en rek reation .
»H v ad er en skole?« spu rg te dr. B rahde engang fo rfa tteren af
d enne oversigt. »E r d e t eleverne?« spu rg te h a n v idere og svarede
sig selv m ed u d b ru d d e t: »H a ! — M åske b e ty d e r skolens ledelse
noget,« ind fletted e jeg , un g og blufæ rdig. »E r d e t kon to ret, De
m en e r?« spu rg te B rahde. A tte r: »H a ! - Nej, d e t er læ rerne, der
udg ø r en skole,« k u n d g jo rd e h an . H e ri h avd e B rahde jo ikke helt
u re t. F ra skolens grundlæggelse h avd e T ie tg en væ ret opmæ rksom
p å n ødv end igh ed en a f a t skaffe gode lærere, hvorfor h a n havde
d ek rete ret en løn, d er lå lan g t ud over, h v ad en ak ad em ik er d e n
gang kunne regne m ed a t o p n å ved en p riv a t skole. D enn e løn
po litik h a r væ ret et øjemærke for led ern e a f Niels Brocks H an d e ls
skole siden sta rten , selv om lønn ing e rn e n u om dage fastlægges af
m ynd ig h ed er u d en for skolen. M a n søgte a t skabe et læ rerkollegium
a f kvalitet. I de første m ange å r v a r jo b b e t som læ rer ved Niels
40