skoleuclvalgsm edlemm er med d am e r og natu rligv is skolens lærere og
ledelse blev afløst a f B ro ck -R evy e rn e, hvo r sam væ ret udfolder sig
u n d e r m ere dem okratiske og tid sv a rend e form er. D e t er ikke så få
nu levende frem stående p erson ligheder i d e t danske sam fund, der
h a r o p trå d t p å de skrå b ræ d d er ved revyerne og d er læ rt samspillets
betydn ing . E n op træ d en a f disse h e rre r og de d eng ang unge piger,
nu væ rdige fruer, ville sikkert vække furore. E nkelte a f de unge mænd
blev udmæ rkede professionelle skuespillere og a n d re kunn e utvivl
som t ligeledes være blevet det, hvis de h avd e fulgt T h a lia s kalden.
U ngdom srejser v a r i tyv ern e ikke alm indelige. B rock-rejserne var
en b lan d in g a f a t gavne og fornøje. T a k k e t være Grosserer-Socie
tetets indflydelse og Niels Brocks Handelsskoles anseelse kunne der i
a n d re land e skaffes a d g an g til virk som heder og in stitu tio n er, som
m an ellers ikke fik lov til a t besøge. D en mest bemærkelsesværdige
a f disse skolerejser v a r vel nok rejsen til Polen i 1925. D et v ar et ret
u k en d t la n d , rejsen v a r streng, tit g en eret a f væggetøj i tog og ho
teller, m en h um ø re t v a r højt, besøgene i de store fabrikker, i mi
n ern e og skolerne m eget in teressante. In g en a f d eltag e rn e vil glem
me opho ld e t i K ra k a u m ed den gæstfri m odtagelse og m id d ag hos
d en danske konsul, polsk fa b rik a n t i den store stil, gift m ed en hen
rivende dansk dam e, d er m ed sto lthed foreviste d en skole og det
hospital, h u n havd e fået op re tte t. Polen v a r et fattig t land , m en de
konventionelle fo rm er blev overho ld t. M id d ag sb o rd e t hos konsul-
fam ilien v a r ov e rd åd ig t dækket m ed g amm e lt arvesølv og krystal og
en række kostbare vinglas ved hver kuvert. Sm ilende forklarede
kon sulinden os dog, a t vi ikke m å tte spænde fo rven tn ingerne for
højt. D er ville kun blive serveret to slags vin. I e rin d rin g om for
dum s v elm ag t satte m an im id le rtid i de gam le fam ilier stadig de
fine glas frem ved selskabelige lejligheder, trods vinbegrænsningen,
m en i æ rbødighed for tra d itio n e rn e . Skønt fo rretn ing sm and og ar
ving til store fab rikker havd e konsulen i d en første verdenskrig
m å tte t k lare sig som flygtning i K ø b e n h a v n ved jo u rn alistisk virk
som hed, m en som h a n tilkendegav i sin tale til de unge rejsedel
tagere, tid en i D a nm a rk havd e h elt revo lu tion ere t hans livsansku-
6 2