209 / 275
205
T iderne skifter — det gør Overkelnerne ogsaa. Jeg har »slidt
adskillige« i de forløbne Aar, men ingen af Deres Forgængere,
H e rr
Marcher,
har væ ret Forfattere af »historiske og biografiske
Væ rker af Kulturværdi«, og ingen af dem har ved Hjæ lp af et
elskværdigt Væsen kunnet »trampe ind i Folk med T ræ sko paa«
som De, og faa en gammel Journalist, der skal leve af de Linier,
han skriver, til gratis at fylde en Side i en af Tidens mærke*
ligste Bøger — Bogen, der er skrevet af Ofrene selv!
N o g et saadant kunde ikke tænkes i den gamle »Grøft« —
der passede min gamle Ven,
Basedow,
Øllet og Gæsterne, og selv
om man købte for 10 Kroner, tog »Basse« blot et Skøn over
Situationen og erklærede paa Spørgsmaalet: Hvor meget bliver
det?
—
D et bliver een Krone ottetyve Øre!
Den Gang var det til at være Menneske!
STEPHAN VOGELIUS
D IREKTØR
H err
Marcher
har bedt mig
skrive lidt om
Stephan
Foge*
Hus
— en af »Grøften«s Stam*
gæster —, denne underlige
Mand, der snart dukker op og
snart forsvinder — snart om*
tales sympatisk og snart usym*
patisk — i sin T id et ofte an*
vendt Offer for Pressen, der
gerne vilde gøre ham mystisk.
1916 blev han dem iteret fra
Sorø Akadem i, og da han ikke
havde noget at leve af og ingen Stilling kunde faa — blev han
Skuespiller — først i Provinsen senere ved Nordisk Film, hvor
han var Elev sammen med
Nils Aster
og beundrede
Robert
Dinesen,
der i Ridestøvler iscenesattegennem enRaaber fra et
Tag — 0g
HolgenMadsen
sagde: »Tag mig de 5 Kroners An*
sigter væk«, til Statisterne. Saa
komhan tilGyldendal — paa
Kontoret — og her lykkedes det hamatopnaa en retbetydelig
Stilling — fik s tartet »De samvirkende Annoncører«, en Trust*