26 / 74
PR IV ILEG IERNE
FRA FREDER IK I II .S T ID
E
f t e r
Kristian IV.s Død d. 28. Febr. 1648 var Landet i
nogle Maaneder uden Konge. Først d. 6. Juli blev Kong
Frederik III hyldet. Alle Købstæder havde sendt Deputerede
til Hyldingen paa Københavns Slot, — ogsaa Hovedstadens
Repræsentanter mødte med deres ret ubekvemme Fuldmagt,
et Pergamentsbrev paa en Alens Længde og med 45 Segl un
der (Tavle VI).
Aarene omkring Aarhundredets Midte var en Brydnings
tid i Danmark, og det mærkedes fra mange Hold, at et Opgør
mellem de priviligerede og de upriviligerede Stænder stundede
til. Allerede under Forhandlingerne om Kongevalget i 1648 be
gyndte Tredie Stand at stille Fordringer; og et Par Aar efter, i
1650, modsatte Københavns Magistrat og Borgere sig et nyt
Skattepaalæg og forlangte, at de højere Stænder skulde dele
Byrden lige med dem. Der afholdtes Borgermøder, og Prote
ster med talrige Underskrifter indsendtes til Kongen. Det førte
dog kun til, at de to øverste Borgmestre blev opkaldte for Kon
gen og paa samtliges Vegne modtog en Irettesættelse for usøm
melig Skrivemaade. Men deres Krav lod de ikke derfor fa lde ;
og snart stillede Forholdene sig saaledes, at det blev Kongen
og Rigsraadet, der selv kom til Borgerne og lovede dem alt,
hvad de havde forlangt, og mere til.
Da den svenske Konge Karl Gustav i Februar 1658 stod