27 / 74
2 4
P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I
med sin Hær paa Sælland, var det klart for alle, at hvis der
nu skulde kæmpes, maatte det være foran Hovedstadens Volde.
Da søgte Kongen og Rigsraadet Forhandling med Borgernes
ledende Mænd, og det blev lovet dem, at Staden skulde faa
sine Privilegier saaledes forbedrede, »naar Gud giver bedre
Tilstand, saa I skal have Aarsag os at takke, og I selv deraf
kan have Ære og andre Eksempel«. — Men Freden blev slut
tet, og Svensken drog bort, og det saa ud, som om Løftet
om de nye Privilegier var glemt.
Borgerne selv havde dog ikke glemt det, og da et Par
Maaneder var gaaet, uden at man havde hørt noget til P ri
vilegierne, tog de sig for selv at minde Kongen og Rigsraadet
om dem. Paany afholdtes Borgermøder, hvor Stadens Ønsker
blev drøftede og udformede, og den 9. Jun i 1658 indsendtes
gennem Magistraten et Andragende til Kongen, hvori Byens le
dende Mænd fremlagde et helt kommuna lt og politisk Program.
Det var ikke lidt, Byen forlangte, og det vidner om be
tydelig Selvfølelse og Tro paa egen Kraft, at »ufrie« Mænd
vovede at gaa til Konge og Rigsraad med et sligt Aktstykke.
De forlangte, at København skulde gøres til en Stapelplads
for Sælland og Møen, saa at Hovedstaden fik Eneret til al
Handel med Udlandet, og de andre Købstæder, Helsingør
alene undtaget, henvistes til at hente deres Forsyning i Kø
benhavn. De forlangte Frihed for Indkvartering af Soldater
og Hoffolk, Frihed for Skat og Lempelser i Told og Accise.
Byrder og Rettigheder skulde være ens for alle Stadens Ind
byggere, »at den ene Stand maa give lige ved den anden og
ingen derfore forskaanes«. Alle Københavns Indbyggere skulde
i Byens Sager svare for det samme Byting og for Borgmestre
og Raad; og naar Byens Borgere erhvervede sig Jordegods
eller Bøndergaarde, vilde de have Ret til at besidde det med
samme Frihed, som de adelige Ejere forhen havde haft. En
delig udtalte de Ønsket om Oprettelse af et særligt Byraad
paa 32 Medlemmer.