31 / 74
28
P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I
stille«, saa snart Tidsomstændighederne tillod det. København
skulde blive Stapelpladsen paa Sælland; den skulde regnes
for »en fri Rigsstad og en fri Rigens Stand«, og dens Ind
byggere skulde have lige Rettigheder med Adelen ved Be-
siddelse af Jordegods og ved Adgang til Embeder og Æ re s
poster. Alle Hyrder og Besværinger skulde hvile ens paa alle
dens Indbyggere.
Af Ydre er dette første Privilegiebrev kun lidet anseligt:
Tidens Knaphed ha r ikke tilladt at gøre mange Forberedelser,
og Brevet er skrevet paa et almindeligt Ark Papir. Paa Tavle
VIII er dets sidste Side gengivet. Underskrifterne er foruden
Kongens de 12 Rigsraaders: J. Gerstorff, Oluf Parsbiergh,
Jørgen Seefeldt Christophersen, Hans Lindenov, Frederik
Reedtz, Mogens Høegh, Henrik Rantzow, C. Skiel, Gunde
Rosenkrandtz, Otte Kragh, Axel Urop og P. Reedtz.
Tilbage stod da af alle Byens Ønsker endnu kun det ene
som uopfyldt: Ønsket om det folkevalgte Raad paa 32 Med
lemmer. I Løbet af de følgende Vin termaaneder fandt Bor
gerne gentagne Gange Lejlighed til at minde Regeringen der
om; og i disse Henvendelser føjedes det nye Forslag til, at
der af de 32 Mænds Forsamling maatte udvælges en eller
to, som altid kunde have Adgang til Kongen, eller, som det
en anden Gang hed, stadig kunde deltage i Rigsraadets For
handlinger. Borgernes Ønsker indskrænkede sig ikke nu læn
ger til Styret af deres egen By; de drømte ogsaa om Indfly
delse paa Statsstyrelsen.
De endelige Privilegier blev udstedte den 24. Marts 1659.
De gav loyalt alt, hvad der var Borgerne lovet, saa vel ved
Kongebrevet den 10. August 1658 som ved de senere Fo r
handlinger. Byen fik sin Stapelret og Frihed for Skat og Ind
kvartering. Den fik Ret til at deltage og stemme i Rigets An
liggender. Den fik sit 32 Mands Raad, valgt af Borgerskabet,
til Side om Side med den kongevalgte Magistrat at styre