KøbenhavnsPrivilegier

værker i Forsamlingen. De kom først igen med det 19. Aar-

hund rede ; den første var Smeden Christen Nielsen Rosberg,

der valgtes den 5. Maj 1800.

S tadshaup tmand Frederik Thuresen blev Forsamlingens

første Formand , Henrik Jakobsen dens Næstformand, og disse

to blev tillige udvalgte til sammen med to af Borgmestrene

»at have Tilgang til Kongl. Majestæt« paa Byens Vegne. Nogle

Maaneder senere vedtoges »De 32 Mænds Artikler«, en Fo r

retningsorden for det nye Raad, og saaledes var Byens Kom-

munal-Forfatning nu i Orden og Selvstyret begyndt.

Privilegierne af 24. Marts 1659 havde givet København

alt, hvad Byen nogensinde havde forlangt, og sikkert ha r det

været Borgernes Haab og T ro , at under dem skulde deres

By leve og trives i en lang Række af kommende Aar. Det

gik dog ikke saaledes. Disse Privilegiers Levetid blev kun

et Pa r Aar.

I den store Statsomvæltning, der gjorde Danmark til det

mest uindskrænkede Monarki i Europa, gik ogsaa Københavns

Privilegier under. Borgerne selv havde rak t Haand dertil uden

at gennemskue Frederik III.s Planer eller forstaa Rækkevid

den af det Skridt, de stod i Begreb med at tage. Da Hans

Nansen den 8. Oktober 1660 paa Københavns Raadhus fore

slog Magistraten og de 32 Mænd at overdrage Danmarks Rige

som et Arverige til Kong Frederik III, kunde han endnu føje

til: enhvers Privilegier uforkrænkede. Men da Statsomvælt

ningen nogle Maaneder senere var fuldbyrdet, gjaldt dette For

behold ikke længer. Over for den nye Absolutisme svandt alle

Undersaatternes Rettigheder bort, Københavns nylig vundne

Privilegier lige saa vel som Adelens gamle Særrettigheder.

For den enevældige Konge var alle lige — og lige ringe. En

hver Rettighed, som efter den Tid blev Undersaatterne tildelt,

kom som en Gave af kongelig Naade.

Af kongelig Naade fik da ogsaa København sine Privile

gier tilbage, passende afdæmpede og ændrede efter den nye

P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I