41 / 74
38
P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I
udi alt, hvad Riget til Bedste delibereres kan, skal have deres
Stemme og Samtykke. I 1661 er dette ændret derhen, at »naar
vi godt befinder, Stænderne at sammenkalde, de da at deli
berere og deres Stemme med de andre give«. Men som
bekendt sammenkaldte Enevoldskongerne aldrig nogensinde
Stænderne, og dette betingede Løfte blev saaledes uden Be
tydning. I Overensstemmelse hermed er Tilsagnet om, at to
af Byraadets Medlemmer sammen med to Borgmestre skulde
forhandle med Rigsraadet og Stænderne om Rigets Anliggen
der, ligeledes udeladt i de nye Privilegier.
De
nye
Punkter, som var kommen til, betød reelt ikke
meget. Staden fdi sit eget Byvaaben — de tre Taarne, som alle
rede fra gammel Tid fandtes i Byens Segl, — og Titel af kon
gelig Residensstad; og Frederik III skænkede Byen Roskilde
Len. Denne Gave, som to af Privilegiernes Paragraffer hand
ler om, hører dog ikke egentlig hjemme her. Det Jordegods,
som Byen modtog, var kun Vederlag for en Gæld paa 70,000
Rdl., som Kongen var Byen skyldig, og Godset var paa den
Tid næppe heller mere værd.
De endelige Privilegier af 24. Juni 1661 kom da til at lyde
saaledes: