KøbenhavnsPrivilegier

P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I I . S

Statsskik. Og saaledes staar vi da ved Privilegierne af 24. Juni

1661.

Disse Privilegier fremtræder fra først til sidst som givne

af Kongen og ingen anden. I 1658 og 1659 saa man Rigs-

raadernes Underskrifter og Segl ved Siden af Kongens (Tavle

VIII og IX). Under Brevet af 1661 findes kun et Navn og et

Segl (Tavle X). Hvor Frederik III i 1659 taler om »Os og

Kronen«, er dette i 1661 overalt ændret til »Os og vort konge

lige Hus«. I 1659 lægges ikke Skjul paa, at disse Privilegier

til København er et »noget for noget«: Kongen har lovet dem

i sin Tid, og han giver dem nu, da Byen har opfyldt sin Del

af Aftalen. I 1661 er enhver Hentydning til et forudgaaet Løfte

forsvundet. Borgerne skal ikke hovmode sig, de har kun gjort

deres Pligt: Hvor der i 1659 tales om deres »underdanigste

Troskab«, er dette i 1661 blevet til deres »underdanigste og

s k y l d i g s t e « Troskab. I Slutningen af Privilegierne fra 1659

forpligter Kongen ved sin Underskrift sig og sine Efterfølgere

til rigtigen og uforanderligen at holde og efterkomme hvad

forskrevet staar. I Stedet for disse Ord findes i 1661 en for

nyet Indskærpelse af Borgernes »underdanigste og skyldigste

Lydighed og Troskab« og et Tilsagn om, at Kongen derimod

vil forblive dem tilgedan med kongelig Huld og Naade. Et

hvert Spor af en Forhandling og Overenskomst mellem to

selvstændige Parter er udslettet. Tilbage er kun blevet en,

som giver, og en, som modtager.

Med Hensyn til Indholdet er de nye Privilegier behæn

digt formede. For en flygtig Betragtning kunde det se ud, som

om de gav mere end de gamle, medens de i Virkeligheden

beskærer dem paa væsentlige Punkter. Det er gaaet ud over

Borgernes Skattebevillingsret og deres Indflydelse paa Statens

Styrelse.

Det hedder i 1659, at Byens eget Samtykke og Bevilling

skal indhentes til Paalæg af Told og Akcise. Denne Sætning

er i 1661 ganske udeladt. I 1659 loves det Borgerne, at de