P R I V I L E G I E R N E F R A F R E D E R I K I I I . S T
33
Byen. Og dens Borgere fik de adelige Bettigheder, som var
dem lovet.
Det smukke Aktstykke, et Pergamentshefte paa 6 Blade,
som indeholder Københavns Privilegier af 24. Marts 1659, ses
gengivet paa Tavle IX. Den store Seglkapsel indeholder Kon
geseglet, de 23 m indre er bestemte til Rigsraadernes Segl. Ef
ter Haandfæstningen skulde Rigsraadet tælle 23 Medlemmer;
men Raadet var paa den Tid langt fra fuldtalligt, og kun 12 af
Kapslerne indeholder Seglaftryk.
Tre Uger efter Privilegiernes Udstedelse, d. 14. April 1659,
kom saa den store Dag, da man for første Gang valgte Bor
gerrepræsen tanter i København. De fornemste Borgere fra
hvert af Stadens Kvarterer samt Laugenes Oldermænd og Bi
siddere samledes paa Raadhuset. Vi kender Valgets Udfald,
men ikke Forhandlingernes Gang, og kan kun af Resultatet
slutte os til, at det ikke er gaaet af uden Brydninger. Efter
Privilegiernes Ordlyd skulde de 32 Mænd tages bland t »de
bedste og fornemste Borgere«, og derved udelukkedes efter
den Tids Begreber hele Haandværkerstanden fra at faa Sæde
i det nye Raad. Men Haandværkerne var jo selv repræsen
terede i Valgforsamlingen paa Raadhuset, ligesom de havde
staaet Side om Side med Handelsstanden i Kampen mod de
priviligerede Stænder og mod Fjenden udenfor Byens Volde.
Det var derfor ikke muligt helt at forbigaa dem nu.
Forsamlingen fandt paa en Udvej. Det bestemtes, at Byens
egentlige Repræsentanter, de 32 Mænd, der valgtes paa Livs
tid, alle skulde tages blandt de »fornemme Borgere«. Men
ved Siden af dem skulde vælges fire Haandværkere, der kun
sad i Raadet i to Aar og derefter afløstes af andre. Den nye
Forsamling vilde saaledes egentlig komme til at bestaa af 36
Medlemmer. Dette Antal valgtes da ogsaa den første Gang;
men snart efter var Forsamlingens Tal igen nede paa 32, og
Repræsentanterne for Haandværkerne gled stille ud. Gennem
hele det 18. Aarhundrede træffes næppe nogen egentlig Haand-




